Essex og Suffolk, marts 2016.

Lidt geografi: Essex og Suffolk er counties (ceremonielle grevskaber)i East Anglia i det østlige England. East Anglia er et stort område, som engang har været et kongedømme, bl.a. med danske regenter. Saffron Walden ligger i Essex, jf. dette Goggle kort. Mod nordøst grænser Essex op til Suffolk, med hovedbyen Ipswich i hvis nærhed Hintlesham Hall Hotel ligger.

Disse egne blev en stor del af oplevelserne, som Anne og familie havde forberedt i forbindelse med Mormors fødselsdag den 6. marts, som tilfældigvis faldt sammen med med den engelske udgave af Mors Dag. Planen havde flere etaper: Lørdag eftermiddag kørte vi til restauranten The Butt & Oyster i en lille havn ved Orwell-floden, nogenlunde midt mellem Harwich og Ipswich. Efter at have parkeret gik vi en tur på omegnens (noget plørede) stisystem for at samle appetit til en fremragende frokost med mulighed for masser af fisk og skaldyr samt andre gode sager. Restauranten var overraskende stor i betragtning af, at den ligger meget afsides, men forklaringen er naturligvis, at den har et så fint omdømme, at der skal meget mere end en kold martsdag til at holde folk borte: Bordbestilling er nødvendig selv på en lørdag eftermiddag. Vi blev da også så mætte, at vi dårligt kunne vralte de ca. 150 meter op til P-pladsen. Foruden den gode mad og betjening var det en fin oplevelse at overvære, hvor søde og rutinerede Sarah og Abbey optrådte som gæster i restauranten.

Er der mon nogen, der tør byde på en oversættelse af stedets navn - "Røv og Østers" lyder på en eller anden måde forkert, eller? Under alle omstændigheder blev kursen sat til Hintlesham Hall Hotel lidt nord for amtsgrænsen til Suffolk. Alene navnet lader formode, at der her - for nu at fortsætte i sporet - sparkes røv. Som man straks vil kunne se af billedet fra "indkørslen", er der tale om et herresæde, der er ombygget til hotel. Hvordan det er gået til, kan man læse mere om her. Oven på den nyligt indtagne frokost kunne der ikke være tale om at spise aftensmad på stedet, hvilket utvivlsomt sparede Nate for en mindre formue. Planen var KORTSPIL med øl, vin, sodavand, vand, snacks, slik og kager i så forbavsende mængder, at det i nogen grad dementerede det netop fremførte om fraværet af appetit. Værelserne var snarere suiter med lænestole, borde og meget andet, så der var rigelig plads til tre generationer med fire voksne og to børn. Og så spillede vi 500 ellers til almindelig fryd - bortset fra at jeg blev snydt for en ellers sikker sejr, fordi hjerter 3 ved en fejl (?) ikke indgik i spillet, men lå i æsken, mens jeg sad med hjerter 4 og 5 og ventede og ventede osv.

Næste morgen klokken halv otte var der fødselsdagssang for Mormor inden morgenmaden i godsets/hotellets smukke gamle riddersal. Det forholdsvis tidlige tidspunkt gav god tid til et dejligt morgenbord, inden Nate og pigerne skulle møde til en skakturnering ikke langt derfra. Morgenmaden var naturligvis á la carte - et omfangsrigt á la carte. Pigerne var helt åbenlyst på hjemmebane og bestilte selv det ønskede: Havregrød, en bestilling som tjeneren elskværdigt noterede og eksekverede med samme stil, som havde det været kaviar med champagne. Sarah og Abbey overrakte et fornemt (med 3D virkning) morsdagskort til Anne med Nate's og deres kærlige hilsener.

Efter at skakholdet måtte af sted, tog vi andre det med ro ved kaffebordet og udforskede dernæst det fine sted lidt grundigere, både inde og ude, jf. fotoalbum, inden vi satte kursen mod Flatford, en meget lille landsby ved floden (åen) Stour, der udmunder i Nordsøen ved Harwich.

Vores interesse for kunsthistorie har bl.a. givet os kendskab til de store engelske landskabsmalere (der naturligvis i høj grad også var portrætmalere med videre) Thomas Gainsborough (1727-88), John Constable (1776-1837) og J. M. W. Turner (1775-1851). - Gainsborough's nok mest berømte billede er "Mr and Mrs Andrews", som har en helt selvstændig og omfattende artikel/wiki her. Han endte nok mest som portrætmaler, mens landskabsmaleriet fyldte mest i hans tidligere produktion.

Constable blev imidlertid født i East Bergholt lidt nord for Flatford, hvorfra han hentede flere af motiverne til nogle af sine berømteste værker. Området kendes derfor nu som "Constable Country". Flatford ligger ved River Stour i en meget smuk ådal med Flatford Mill, Bridge Cottage og The Waterlock (Slusen), som var en del af Constable-familiens ejendom.

Hans mest berømte og populæreste billede, The Hay Wain (Høvognen) er netop derfra. Det hænger i dag, naturligvis, i National Gallery, London: 1821, olie på lærred, 130x185 cm.

- Hvis du har en stor og god skærm, kan du gå på opdagelse i billedet ved at hente en betydelig større udgave her.

Desværre er der fejl i linket til en artikel i Den Store Danske, men Wikipedia har en større omtale her, som desuden har en omtale af stedet og egnen samt ejerforholdene.

Hvis læserne herved skulle være blevet inspireret til yderligere fordybelser, er der nærmest endeløse muligheder. - Blandt de mere farverige hører fejden mellem Constable og Turner, der her får en fyldig omtale i avisen Daily Mail.

Tilfældet har villet, at Thomas Gainsborough blev født i Sudbury i Suffolk på grænsen til Essex - faktisk ikke ret langt væk fra såvel Flatford som Saffron Walden, så her har vi et oplagt udflugtsmål ved et senere besøg... Og når vi nu er ved det med udflugtsmål, ja så vil det da være nærliggende med et besøg på National Gallery i London for at bese nogle af de bedste af de tre kunstneres værker!

Vort besøg ved River Stour i Flatford var så absolut den beskedne omvej værd, selv om det havde været endnu meget bedre i f.eks. maj eller september måned med løv på træerne og mere fremkommelige stier. - Der findes guidede ture med udpegning af de steder, hvor Constable havde stået, da kan lavede skitserne til de senere så berømte malerier.

Mens vi således indsugede kunsthistorisk og æstetisk viden var pigerne i fuld gang med den store skakturnering, hvorfra Nate sendte løbende opdateringer i form af sms'er. Og det gik rigtig godt, især for Sarah, der endte på en delt tredieplads, der udløste en kontant præmie på 12 pund. Flot!

Vi kørte hjem til Max og forberedelser til fødselsdagsmiddag og -sang med efterfølgende kortspil, denne gang Grønkål, som Nate hurtigt kom efter, og som pigerne elsker. Anne har (til vores overraskelse...) udviklet sig til en fremragende kok. Bl.a. hendes lasagne er ganske enkelt Michelin-klasse.

En fantastisk forlænget weekend, hvor vore værter i helt urimelig grad smed penge ud til vores og fælles glæde samt fornøjelse. Vi siger mange tak - det var alle tiders.