Chartwell i Kent, september 2016.

"A day away from Chartwell is a day wasted." Winston S. Churchill.

Det er efterhånden vel næsten en tradition, at et besøg hos Anne & familie helst skal indeholde et kulturelt indslag, hvis ellers vi har fredagen til rådighed (hvor Nate arbejder, Anne har fridag og pigerne er i skole), hvilket netop (også) var tilfældet denne gang. Chartwell blev bragt i forslag og vedtaget.

Chartwell var Sir Winston Churchill's hjem fra 1922.

Det ligger i grevskabet Kent, som udgør Englands sydøstligste hjørne syd for Themsen, hvor det skyder sig ind i Nordsøen og udgør den nordøstlige indsejling til Kanalen. Chartwell ligger igen længst mod vest ved Kent's grænse til Storlondon "Greater London", ca. en times kørsel fra Londons centrum, og ca. 1½ times kørsel fra Saffron Walden med M11 og M25; M25 er den gigantiske og berygtede motorvej hele vejen rundt om London - også kendt som Londons største parkeringsplads pga. de meget hyppige trafikpropper.

Vejret viste sig fra sin aller dejligste sensommerside med vel ca. 22 grader og strålende sol hele dagen. M25 lod os nådigt slippe derned uden forstoppelser af nogen art, og de sidste miles var da helt fortryllende, idet vejen på lange stræk gik gennem en grøn tunnel af overvoksende træer, afbrudt af en lille by, hvor vi noterede os tilstedeværelsen af en indbydende pub til senere brug.

P-pladsen ved Chartwell var allerede godt på vej til at blive fyldt op, men vi gav os alligevel tid til at nyde en velfortjent kop kaffe fra den medbragte termokande, mens vi blev underholdt af de ankommmendes forskellige udgaver af parkering med/uden vejledning af hustruer/ægtemænd. - Det forekom mig i øvrigt, at mine egne kvinder havde meget lidt empati for staklerne, og at de ofte grinede lige lovlig åbenlyst.

Således forfriskede gik vi til Visitor Center (Chartwell blev af Churchill-familien overdraget til staten, dvs. National Trust, som på dens vegne passer og plejer stedet og holder det åbent for offentligheden) og købte nogle ret dyre billetter til have og hus. Antallet af besøgende indebar, at billetterne til huset var gældende med fra/til klokkeslæt, men vi havde passende tid til en runde i parken, inden vi kunne komme ind i huset. Desværre var det meste af husets ydersider plastret til med stilladser, en situation, som har forfulgt os gennem hele året på vore mange besøg i Tyskland. Det viste sig ydermere, at fotografering inde i huset var total forbudt; antallet af gæster taget i betragtning var det dog næsten undskyldeligt, og jeg kompenserede ved efterfølgende at købe en udmærket lille bog om stedet med plan, billeder og meget mere.

Ved indgangen kunne vi udvælge en guide på dansk (!) med plan og en kort beskrivelse af hvert rum samt henvisning til et par særlig interessante genstande. Det fungerede faktisk godt, og det generelle indtryk var et meget hyggeligt hjem, som man gerne var flyttet ind i lige på stedet... Man kan gå lidt på opdagelse i rummene her.

Huset er i overvældende grad historisk, og det vil føre alt for vidt at forsøge at gå i detaljer her, men her følger lidt i udvalg:

- Chancellor of the Exchequer (finansminister, et af de fire højeste embeder) 1924-1929, dvs. Churchill har lavet adskillige finanslovsforslag for UK på Chartwell

- Premierminister under krigen og 1951-1955

- Nobelprisen i litteratur (!) i 1953. Chuchill skrev mere end 40 bøger, hvoraf mange var flerbindsværk, desuden et utal af artikler og politiske indlæg.

- huset var rammen for modtagelse af enhver statsmand af betydning, hvad der bl.a. fremgår af gæstebogen.

- Chuchill's enorme arbejdsevne og alside begavelse gav sig bl.a. udslag i, at han personligt har muret (!) adskillige af husets skillerum, mange af havens mure og lagt tegltag oma.

- Churchill var en anerkendt kunstmaler og fik opført et studie/atelier i haven og malede mange af sine billeder her og i haven.

- Han modtog utallige æresbevisninger, bl.a. Englands højeste orden, nemlig: Hosebåndsordenen - "The Most Noble Order of the Garter", som lå på display et et af værelserne. Jeg blev opmærksom på det, fordi selve hosebåndet bærer inskriptionen "Honi soit qui mal y pense", som jeg tilfældigvis husker betydningen af: "Skam få den, som tænker ilde derom"... Ahem. Legenden fortæller (én version), at oprindelsen var en episode i 1348, hvor en dame havde tabt et hosebånd, som kongen samlede op og bandt det om sit eget ben med de anførte ord, og dermed jo reddede hendes ære!

På hjemvejen, kort efter Chartwell, fandt vi pub'en i den lille by og fik en dejlig frokost ved et bord ude i haven, ja man sku' tro det var løgn, men det er den skinbarlige sandhed.

Knap var vi kommet på M25, før vi sad i kø og blev ganske meget forsinket på resten af hjemturen, men det rokker ikke ved en usædvanlig dejlig dag, der forsatte med familiemiddag og efterfølgende kortspil, grønkål, naturligvis, med hele familien (bortset fra hunden) som engagerede deltagere.