<-Forside
Ariadne-myten er en del af den kretiske sagnkreds, der er både lang og meget indviklet, dvs. med et stort persongalleri af hel- og halvguder samt helteskikkelser. Lad os derfor prøve at begrænse os til hovedlinjerne, der fører frem til Ariadne, prinsesse af Kreta, datter af kong Minos og dronning Pasifaë:
1. Minos er søn af den fønikiske prinsesse Europa og – Zeus, den græske overgud, og her strejfer vi sagnet om bortførelsen af Europa, en af den græske mytologis utallige forvandlingshistorier, idet Zeus her forvandler sig til en tyr. Havguden Poseidon spiller imidlertid også en hovedrolle i ø-riget Kreta. Videre…
2. Minos’ dronning (Pasifaë) er datter af Helios, solguden, der har et uopgjort regnskab med Afrodite, kærlighedsgudinden, som derved kommer til at spille en vigtig rolle i historien. Hm – i hvilke fortællinger spiller kærlighed ikke en central rolle?
3. For at afgøre en broderstrid om magten på Kreta anråber Minos Poseidon om at sende ham og kretenserne et tegn på hans guddommelige støtte – og en umådelige smuk hvid tyr stiger op af havet, men underforstået, at der her var tale om et offerdyr, der naturligvis skulle ofres til Poseidons ære. Og her begår Minos den afgørende fejl at slagte en af sine egne, ringere, tyre og indlemme den hvide tyr i besætningen… Dette er HYBRIS, opsætsighed mod guderne, og det går ikke ustraffet hen på de kanter. Og straffen kan ramme mange generationer senere.
4. Vi vender lige tilbage til mellemregningen mellem Afrodite og solguden, Helios. Solen ser jo alt, datidens NSA, havde nemlig sladret om, at hun havde haft sex med krigsguden Ares, selv om hun jo ellers var gift med smedeguden, Hefaistos. Det er ren Se & Hør, det her, men der jo strengt taget ikke noget underligt i, at Afrodite, kærlighedsgudinden, havde sex med gud og hvermand. Nå, men nu skulle hendes hævn altså ramme Helios’s datter, dronning Pasifaë. Hævnen bestod i, at hun forheksede Pasifaë til en mildt sagt upassende seksuel interesse for den smukke hvide tyr… Wau. Tilfældigvis opholdt der sig på denne tid en helt særlig person ved hoffet, nemlig en vis Daidalos, hvis søn var Ikaros, jf. sagnet om ham. Daidalos var intet mindre end datidens allerdygtigste håndværkere, en genial kunstner og opfinder, der bl.a. kunne lave statuer så livagtige, at nogle af dem faktisk blev levende. Den nu smaskliderlige Pasifaë gik til Daidalos, idet hun jo ikke sådan umiddelbart kunne have sex med tyren… Daidalos konstruerede nu en fuldstændig livagtig, hul ko af træ, som Pasifaë kunne krybe ind i.
5. Resultatet blev – I nok allerede gættet det – et uhyre, halvt menneske og halvt tyr, nemlig Minotauros.
6. Det vakte jo en vis opsigt ved hoffet og skulle naturligvis for enhver pris skjules. Kong Minos fik derfor Daidalos til at konstruere den berømte labyrint i Knossos, som enhver kan bese den dag i dag, for historien er jo sand. Nå, men Minotauros blev ført ind i labyrintens centrum, hvorfra han ikke kunne finde ud og var for så vidt nu gemt godt af vejen, men han skulle jo også have noget at leve af, og han ville uheldigvis ikke have andet end menneskekød, ungt og friskt kød. Den årlige ration bestod helt nøjagtigt af 7 unge kvinder og 7 unge mænd.
7. Kong Minos skaffede denne uhyggelige menu fra Athen, der havde været skyld i hans søns død, hvorefter han som en anden Putin havde erobret Athen og tvunget dem til én gang årligt at sende et skib med de 14 dødsdømte unge mennesker.
8. Den storslåede græske helt fra Athen, Theseus, tilbyder nu at træde ind i stedet for en af de 7 unge mænd. Han var tilfældigvis, eller naturligvis selv halvgud, idet hans far var ingen ringere end Poseidon, der havde forvandlet sig og sneget sig ind i sengen hos dronningen af Athen.
9. Theseus blev en næsten lige så stor helt som overhelten over dem alle, nemlig Herakles, som I sikkert alle har hørt om. Han var også halvgud, idet hans far var Zeus og hans mor dronning Alkmene gm. Amfitryon. Disse halvguder kunne med guddommelig opbakning klare adskilligt mere end almindelige dødelige, datidens svar på Superman og Spiderman.
10. Efter forskellige forviklinger kommer skibet med Theseus og de 13 andre unge mennesker til Kreta og Knossos med labyrinten og den ventende Minotauros.
11. Imidlertid får prinsesse Ariadne straks øje på den gudeskønne Theseus, og det var naturligvis kærlighed ved første blik. Hun forsyner ham med et fremragende sværd og en lang garnnøgle, som han kan rulle ud, efterhånden som han trænger ind i labyrinten.
12. Han når frem til rummet med Minotauros, hugger hovedet af ham med sværdet og finder vha garnet let ud af labyrinten. Fedt nok.
13. Ariadne havde jo strengt taget være illoyal over for familien og måtte regne med at være i ”bad standing”, så hun tog naturligvis med Theseus tilbage mod Athen. Han har sikkert heller ikke været særlig modvillig.
14. Undervejs lægger til ved øen Naxos for friske forsyninger, men da de igen letter anker ”glemmer” Theseus Ariadne på øen.
15. Der er forskellige udlægninger af denne forglemmelse, men den efterladte og stadig vidunderligt smukke Ariadne bliver fundet af Dionysos, vinens og ekstasen gud, og de forelskede sig naturligvis straks i hinanden og levede siden sammen.
Så derfor er der god grund til at lave en quadriga med Dionysos og Ariadne over hovedindgangen til Semperoper her i Dresden.
Jeg glemte for resten at fortælle, at Ariadnes søster er Faidra, der også indgår i en række græske fortællinger om ulykkelig kærlighed…
(Uddrag fra notat fra 2014 udarbejdet i forbindelse med tur til Dresden, herunder hvorfor Dionysos står med Ariadne på en quadrige over hovedindgangen til Semper-operaen i Dresden.)