Dagbog (21. - 28. marts)

Dag 1 - Ankomst.

Fly Billund - Dubrovnik. Vi var så glade, fordi rejseplanen angav afg. Billund kl. 18:25 med ank. Dubrovnik 20:55. Perfekt, ikke sandt? Lige før Dubrovnik meldte piloten, at der var så kraftig vind på banen, at han muligvis ikke kunne lande. Han gjorde forsøget, men umiddelbart før hjulene rørte banen, gav han fuld gas og steg til vejrs for i stedet at lande i Split, hvorfra der er 4-5 timers buskørsel til Dubrovnik. Vi tjekkede ind på hoteller ved godt 3-tiden fredag morgen... Næste morgen meddelte guiden, at piloten var en idiot, eftersom andre fly landede sikkert umiddelbart før og umiddelbart efter hans afbrydelse...

 

Dag 2 - fredag.

Som følge af den kaotiske ankomst blev afgangen fra overnatningshotellet udsat til 10:20, så vi havde god tid til at nyde morgenbuffeten, der var glimrende. Vejret var perfekt, skyfri himmel og vel ca. 16 grader ved 10-tiden, og senere blev det bare endnu bedre.

Dubrovniks gamle bydel til fods (UNESCO) med kyndig vejlening af lokalguide. Vi parkerede ved østporten og passerede straks byporten. Umiddelbart inden for muren er der to kirker med en ret stejl trappe. - Bystyret bemærkede engang, at der ved trappen ofte var forsamlet mange mænd og satte en spion på sagen, idet der ikke var tale om et naturligt mødested. Spionen kunne snart rapportere, at mændene havde et glimrende kig op under skørterne på de damer, der var på vej op eller ned ad trappen... Mellemrummet mellem pilastrene er nu delvist tilmurede, således at kvinder i skørter igen trygt kan færdes uden den slags lystne blikke fra mænd. (Se fotoalbum med billede). Byen var i perioden 1358-1808, dvs. 450 år, en selvstændig bystat, republiken Ragusa, (som dog måtte anerkende det ottomanske rige ved betaling af skatter) indtil Napoleon erobrede den i begyndelsen af 1800-tallet. Den ligger på Silkevejen og formåede gennem dygtig politisk styring af indgå traktater med de omkringliggende stormagter og bevare selvstændigheden. Styrets indretning er interessant, idet det blev ledet af en rektor (præsident) for en periode af kun 30 dage. Vedkommende skulle være en mand på mindst 52 år, jobbet var borgerligt ombud og ulønnet. I de 30 dage måtte han også undlade at være sammen med en evt. kone, eftersom koner notorisk gør det svært at træffe gode beslutninger... Med så kort regeringstid ønskede rektorerne fra dag ét at sætte sig et smukt minde som dygtige regenter, og ordningen fungerede forbilledligt.

Efter et kort mellemspil med Napoleon, 1815-1914, var byen/området en del af det habsburgske kejserrige. Fra 1918 blev det en del af et serbisk-kroatisk-slovensk kongerige, og efter afslutningen af 2. Verdenskrig en del af Titos Jugoslavien. Under/efter den første Balkankrig rev Kroatien med Dubrovnik sig løs og har siden været selvstændig.

Forud for Ragusa-republiken havde venetianerne overherredømmet over byen/området 1205-1358. Deres imponerende og smukke fæstningsværker så vi mange eksempler på i de følgende dage.

Byen er skinnende ren og bilfri (inden for bymuren); alle gader og stræder er belagt med meget smukke limsten. Den rangerer som en af de smukkeste byer i verden og er med beliggenheden ved Adriaterhavet et oplagt mål for et stort antal krydstogtskibe. Mere end 20.000 daglige (krydstogt-) gæster er normalt og er ved at drukne byen i turister.

Med bussen til byen Ston med 5,5 km fæstningsmur. Grunden til befæstningen var ikke mindst saltfremstillingen i store bassiner, hvor det saltholdige vand fra Adriaterhavet fordamper og efterlader salt i exceptionel høj kvalitet, der var perfekt til karavanerne på Silkevejen. Til tider var 1 kg salt = 1 kg guld.

Via Neum i Bosnien-H. i retning mod Split i Kroatien til Živogošće, hvor vi undtagelsesvis har to overnatninger på samme hotel. Album.

 

Dag 3 - lørdag. Kroatien. Trogir og Split samt Omis på hjemvejen.

Trogir ligger lidt nord for Split på en lille ø, der alt sammen er Unesco Verdensarv. Mellem Split og Trogir passerede vi Split lufthavnen, hvor vi landede i torsdags. Vi blev indviet i Trogirs historie af en lokalguide, en sød dame, der helt åbenbart nød at øse af sin viden om byen. Vi gik ind i den lille by via nordporten, der er beskyttet af byens skytsengel, Ivan Ursine, og herfra er der ganske kort vej til torvet, byens centrale plads med katedral, rådhus og en meget smuk loggia, hvor et mandskor underholdt med sang - ikke min stærke side, men andre mente det lød godt. Mod syd afsluttes øen med en meget smuk promenade med restauranter og tilhørende folkeliv. Da vi skulle videre derfra, manglede hr. Rasmussen, en enlig, ældre dansker, som vi efterlod til en ukendt skæbne efter at have ventet forgæves i ca. 15 minutter. Vores turguide iværksatte en nødprocedure, hvor TSS sendte en medarbejder til byen for at lede efter ham. Den pågældende fandt sjovt nok hurtigt den for ham ukendte mand - og kørte ham til overnatningshotellet. Meget professionelt og et vink med en vognstang om, at aftalte mødetidspunkter burde tages alvorligt, bl.a. fordi vi ikke var eneste bus, men én ud af tolv, der kom til destinationerne i en nøje planlagt rækkefølge med faste tidsintervaller.

Vort næste mål var Split, Kroatiens næststørste by med ca. 170.000 indbyggere og en vigtig havneby med skibsværfter, færgeruter, fiskeri og utallige turister, der ikke mindst kommer for at se kejser Diocletians palads (kejser 284-305), der demonstrede social mobilitet ved som søn af en frikøbt slave at ende som romersk kejser. Paladset i Split dækker et areal på 180x215m, dvs. knap 39.000 m2 = knap 4 hektar og er bygget på kun 11 år. Længe efter Diocletians død blev paladset forvandlet til en by, men de omgivende mure og mange bygningsrester er stadig intakte. Der er porte i hvert verdenshjørne og inde midt i komplekset findes det såkaldte peristyl, en stor åben plads omgivet af søjler på alle sider, deraf betegnelsen. Lige ved denne plads blev der bygget et ottekantet mausolæum til kejseren, men mange hundrede år efter blev mausolæet raseret af tilvandrende kristne, der ikke havde glemt, at Diocletian havde forfulgt og henrette kristne i hobetal. De tømte sarkofagen for knogler mv. og smed det hele i havnen. Mausolæet blev så omdannet til en katedral. Hele den indre by med paladset er nu Unesco verdensarv.

Fra Spilt til hotellet i Zivogosce fulgte vi en meget smuk kystvej, der ikke mindst kom til sin ret fordi vejret hele dagen var fantastisk med blå himmel og 17-18 grader. Vi gjorde et kort ophold i den gamle sørøverby Omis, hvor en lille flod løber ud i havet. Album.

Dag 5 - mandag. Trebinje (Bosnien); overnatning i Herceg Novi (Montenegro).

Efter morgenmaden kunne vi lige nå endnu et besøg i morgensol hos Kristus-statuen i den nærliggende park. Vi var næsten alene og lyset var perfekt til fotografering, jf. dagens album.

Undervejs mod Trebinje var der så det obligatoriske besøg hos et traditionelt tæppeværksted, hvor indehaveren meget veloplagt bød os velkommen og præsenterede et meget stort antal tæpper, mens han på underholdende vis forklarede om de ægte tæppers mysterier, bl.a. sammenlignet med maskinfremstillede ditto. Det var meget interessant, og selv om de glubske sælgere derefter blev sluppet løs på os, var de faktisk meget søde og hyggelige. Bedre oplevelse end både Cypern og Kreta.

Trebinje ligger ved floden Trebišnjica, der er usædvanlig derved, at den langt mere løber under end over/på jorden; den kaldes derfor også den forsvundne flod. Selve byen har godt 31.000 indbyggere og en meget gammel bykerne omkranset af en bymur. Der er både moske og ortodoks kirke; sidstnævnte er helt overdådigt udsmykket, og vores guide, Vulcan, forklarede ret grundigt og interessant om nogle af vægmalerierne. Kirken hedder noget så pompøst som "Cathedral Temple of Holy Transfiguration of Our Lord" Det handler om Kristi "forklarelse", se her. Og billeder!

Så fortsatte vi sydpå over bjergene, hvor vi midt i ingenting krydsede grænsen mellem Bosnien og Montenegro. Dette indebar først paskontrol hos bosnierne, så et stort ingenmandsland inden den montenegrinske paskontrol for at slutte af med en toldstation, som vi dog blot kunne køre gennem. Samlet tidsforbrug på ca. 3/4 time, ikke så slemt. Videre til vort overnatningshotel i Herceg Novi, i Kotor-bugten. Flot. Album.

 

Dag 6 - tirsdag. Montenegro. Kotor og Budva med øen Sveti Stefan i bugten.

Vi kørte langs Kotor-bugten til den lille by Perast, der er ved at gøre sig klar til Unesco-verdensarv - og turisterne. Folk, der havde bestilt ekstratur, sejlede ud i bugten til den lille, menneskeskabte ø, Our Lady of the Rocks, hvorefter de fortsatte i motorbåd til Kotor. Vi andre kunne bruge en lille time i Perast, hvorefter vi blev kørt i bussen til Kotor, hvor vi blev genforenet med resten af gruppen. Øen havde været propfyldt med turister, så vi havde nok truffet det bedste valg. På vej hen til bussen passerede vi en yngre mand, der var ved at fodre en stor havmåge. Han påstod, at den var ca. 70 år gammel (!) og noget affældig, den kunne ikke længere selv finde føden, men den kunne da tage den korte flyvetur ud til Our Lady to gange om dagen, hvorefter den kom tilbage for at blive fodret af ham. Flink mand.

I Kotor ventede den lokale guide uden for de venedianske fæstningsmure for at tage os med på en glimrende byvandring. Området var i 1979 blevet ramt af et jordskælv (ca. 7 på Richter-skalaen) og byen var for 75% vedkommende blevet ødelagt. Genopbygningen har stort set varet i de forløbne 40 år, men nu stråler den igen i al sin glans.

Budva, næste mål og overnatningsby, har også en flot venetiansk fæstning. Ny lokalguide, denne gang en yngre dame, der desværre kun talte engelsk meget tyktflydende, men til gengæld hurtigt og lavt, så udbyttet blev jo lidt derefter. Vi fik dog fat i, at legenden om den trofaste kone og den bortrejste sømand i Budva har afstedkommet en statue, der faktisk pryder vores guidebog fra Politikens Forlag, nemlig "Statua Ballerina" eller "The Budva Dancer". Hun er meget passende anbragt ved havneindløbet, hvor hun står på tå og spejder efter den elskede, suk - og billeder.

Bagefter var vi ude og vende ved Sveti Stefan, der er en lillebitte ø, som nu er omdannet til hotel for de allerrigeste (udtales med let snerrende toneleje) - i hele verden. Man har ganske enkelt ikke adgang til øen uden en booking bekræftelse, og billigeste værelse koster ca. 2.000 Euro pr. person og nat (bør faktatjekkes!). Album.

Dag 7 - onsdag. Lædervarer, smykker og Porto Montenegro.

Igen strålende vejr omend knapt så varmt. De obligatoriske besøg i nævnte butikker passede med ruten tilbage mod Kroatien. Regeringen i Montenegro er desperat efter erhvervsliv og støtter inddirekte sådanne foretagender gennem momsfritagelse og meget lave skatter. Vort rejsebureaus programlægning afspejler, at de årligt "eksponerer" over 30.000 potentielle købere, hvilket virksomhederne betaler dem for - og rejsebureauet kan derfor tilbyde kunderne (=os) lavere priser. Der kan faktisk også gøres fornuftige handler, hvis man ellers ved, hvad man vil have, og hvor meget man vil betale. Sælgerne i butikkerne er MEGET pågående og følger én som en skygge, en helt anden kultur, end vi er vandt til. Desuden kan man også lære en hel del om tæpper, smykker og lædertøj.

Butikkerne blev overstået i løbet af formiddagen, hvorefter vi fortsatte til Porto Montenegro, der var hovedbase for flåden i det tidligere Jugoslavien. I de senere år er der sket en voldsom byfornyelse og bygning af luksuslejligheder i forbindelse med havnen, der kan opvise en imponerende samling af luksusjagter og sejlbåde. Fhv. jugoslavisk u-båd er nu en del af et flådemuseum. Der var nu ingen adgang til dens indre, men billeder kan findes her.

Da det var sidste dag, gjorde guiden, Mr. Volkan, opmærksom på skikken med at give drikkepenge til vores dygtige chauffør for veludført gerning i den forløbne uge. En kuvert gik rundt, og vi donerede velvilligt et passende beløb. Lidt efter takkede Mr. Volkan på chaufførens vegne for pengene og tilføjede, at de helt sikkert ville motivere ham til at få taget det kørekort... Lidt senere samlede vi så ind til guiden selv, der så takkede på egne vegne, idet han sagde, at nu da han havde fået pengene, havde han jo ikke længere nogen grund til at spille komedie, så nu ville han vise sig som den, han i virkeligheden er.

Overnatning i udkanten af Dubrovnik på et enormt luksushotel i strandkanten, Rixos Dubrovnik. - Fra lobbyen kan man tage elevatoren 11 etager ned ned til stranden... Album.

Dag 8 - torsdag. Hjemrejse.

Dejlig solrig morgen og formiddag, hvor alt bare gik efter planen. Vi tog afsked med Mr. Volkan, der ønskede alle, inkl. himself, et godt helbred; en helt igennem kompetent og superfin fyr, der ikke havde sat en fod forkert. Vi ankom til Billund ca. et kvarter før planmæssig tid, bagagen kom hurtigt, og vi tog afsked med nogle dejlige rejsefæller, som vi jo godt ved, vi ikke ser igen; lidt vemodigt, men sådan er det jo.

Sammenfatning:

Endnu en vellykket tur med TSS. Denne gang en virkelig rundrejse, idet vi kun havde ét hotel med to overnatninger. Hotellerne var glimrende (det sidste absolut luksusklasse), vore medrejsende søde og hyggelige, guide og chauffør i særklasse, seværdigheder og informationer herom i topklasse og lokalbefolkningen venlig og imødekommende. Når så også vejret var bedst tænkeligt, ja så er der kun tilbage at glæde sig over en perfekt ferie.