Dagbog

Dag 1 (tirsdag) - Ankomst.

Billund til Hotellet, Salamis Bay Conti Resort & Hotel (!), på Nordcypern; og ja, hotellet levede nok ikke helt op til det imponerende navn, men vi skulle jo kun overnatte og spise der. Turen gik uden problemer, men ingen dansktalende guide som ellers lovet. Megen surhed/skuffelse, idet der er ganske mange rejsefæller, som slet ikke forstår engelsk.

Dag 2 (onsdag) - Rundtur i bus fra hotellet til det antikke Salamis, videre til St. Barnabas kloster & grav og derfra til Nicosia (nordlige zone).

Salamis (antikke) er en imponerende samling ruiner, der tilsammen peger 2-3....?

Her opgav den medbragte laptop ånden som følge af, at batteriet var tømt og ikke kunne oplades fra lysnettet... Som deltager i en færdigpakket rejse går der uvægerligt megen tid sammen med rejsefællerne, så det er kun blevet til meget få spredte noter undervejs (bus). Billederne med datoer er derfor denne gang blevet fundamentet under denne beretning, som følgelig er skrevet efter hjemkomsten og dermed retrospektivt.

Men tilbage i sporet...
Salamis (antikke) er en imponerende samling ruiner, der peger 3-4.000 år tilbage i tiden. Store Danske skriver kort om stedet: Salamis, hovedby i antikkens Cypern. Byen lå på østkysten nord for nutidens Famagusta. Den blev grundlagt i 1200-t. f.Kr. og var øens vigtigste havneby, indtil havnen sandede til ca. 200 f.Kr. Salamis blev gentagne gange ødelagt af jordskælv, senest i 342, da den blev genopbygget af Constantius 2. under navnet Constantia. I 649 blev byen ødelagt af araberne og blev derefter forladt. Velrestaurerede ruiner vidner om den græsk-romerske periode; det søjleomkransede gymnasium regnes for et af de fineste, der kendes, og teatret havde plads til 15.000 tilskuere.

Efter ankomsten til det imponerende ruin-område begyndte vi med det ganske velbevarede græsk-romerske amfiteater, hvor Utku fortalte om stedets historie gennem tiderne, herunder også om amfiteatrets funktion som forløber for alle senere teatre og arenaer. Dernæst gik vi det korte stykke til de romerske bade, termer, der består af tre sektioner, den kolde, frigidarium, den lune, tepidarium, og den meget varme (dampbadet), caldarium. Man kan stadig aflæse den teknisk højtudviklede kanstruktion, der naturligvis blev betjent af slaver. Kvinder kom ikke i badet. Lige ved det romerske bad findes det søjleomkransede gymnasion (Ja, gymnasium er afledt heraf, og gymnos betyder nøgen, idet de unge mænd altid var nøgne under konkurrencerne), der her betyder sportsplads. Her dyrkede de unge mænd (over 18 år) en lang række sportsgrene, såsom brydning, løb, diskoskast, spydkast oma. I yderkanten af området gemte sig nok et interessant sted: Lokummet ("Antik Tuvalet"), der var halvcirkelformet med sæder over en rende med rindende vand. Efterfølgende blev de besøgende/besørgende så tørret bagi med en svamp - af slaver naturligvis. Og svampene blev efter skylning brugt igen.... Igen: Intet om, hvorledes kvinderne fik klaret sådanne ærinder, men et godt bud er, at de foregik hjemme.

Stedet blev selvsagt gennem århundrederne underkastet de aktuelle herskere, bl.a. jo romerne, der står bag det meste af ruinerne. Stedet blev som nævnt jævnet med jorden af et jordskælv, hvilket sikkert har efterladt mange godbidder af lag til arkæologerne, efter at den blev forladt i 649, og indbyggerne flyttede til Famagusta. Meget udførlig wikipedia artikel på engelsk her, hvor man bl.a. kommer forbi Aleksander den Store, Paulus og Barnabas, som vi møder igen lige om lidt. (Billeder).

Næste stop var netop Skt. Barnabas kloster & gravkapel bare nogle få km mod vest længere inde på øen. Skt. Barnabas, eller Josef fra Cypern, var som omvendt til kristendommen en af den mest fremtrædende missionærer i det 1. århundrede efter Kr., bl.a. tæt knyttet til Paulus og forfatter til flere nytestamentlige værker, bl.a. Barnabasbrevet. Han var en af grundlæggerne af den uafhængige græsk ortodokse kirke. Han led martyrdøden i Salamis men blev fundet af nogle venner og begravet i omegnen - med biblen i sin favn, og stedet blev glemt. Nogle hundrede år senere, i 477, havde ærkebiskoppen af Cypern, Anthemios en drøm, hvori han så stedet, hvor Barnabas lå begravet med biblen, og - ganske rigtigt - der blev han fundet. Vi var selv i gravkapellet tæt ved klostret og i en dyb kælder fandt vi hans kiste. Billeder.

Dagens næste og sidste udflugtsmål var Nicosia, Cyperns hovedstad, som er delt mellem nord og syd med "Den Grønne Linje". - Det skulle vist være klodens sidste delte hovedstad. En forholdsvis kort gennemgang af Cyperns urolige nyere historie kan findes her. Opmærksomheden henledes især på omtalen af krisen i 1963-64, som førte til de mange år med FN-soldater på øen, og krigen i 1974, der medførte tyrkisk invasion, besættelse af 40% af øen, fordrivelse af mange græsk-cyprioter og omvendt. - Det var også i 1974, at Spøgelsesbyen i Famagusta opstod, da en hel bydel blev efterladt af flygtende græsk-cyprioter. Der er de allerseneste år sket en vis optøning, således at bufferzonen kan passeres 7 steder, heraf 2 i Nicosia, hvoraf vi "afprøvede" overgangen i Ledra Street. Desværre havde vi næsten ingen tid til rådighed på den græske side, der ellers havde spændende butikker at byde på. I bussen kørte vi på flere strækninger langs bufferzonen med forfaldne bygninger i ingenmandsland. Vi blev sat af bussen ved Kyrenia Gate og spadserede derfra med Girne-Avenue via en venetiansk søjle (Sarayönü Square, søjlen flyttet hertil fra Salamis) til det osmanniske "herberg" for kameldrivere og deres "førere", idet stedet ligger på Silkevejen. Stedet hedder Büyük Han, hvor Han netop betyder kro/herberg. På engelsk omtales bygningen som et ottomansk karavanserai. Büyük Han er fyldigt omtalt af wikipedia. Efter et kort stop med information fortsatte vi til Selimiye-moskéen, der (naturligvis) oprindelig var en gotisk katedral, Skt. Sofia katedralen, Nicosias største bygning, og færdigbygget 1209 (Billeder).

En særdeles fin og informativ indledning på dagene med udflugter, og de fleste af os var vist allerede ganske fortrolige med vores guide, Utku, der var helt umulig at blive knotten på. Fotoalbum.

Dag 3 (torsdag) - Karpaz-halvøen, øens nordøstligste del. Dipkarpaz, Skt. Andreas kloster, Golden Beach, Miniaturepark og Johannesbrød...

Første stop efter ca. 1½ time i landsby, Dipkarpaz, hvor der ligger en kristen kirke nabo til en moské. Tæt ved de to bygninger ligger en skole, fælles for græske og tyrkiske cyprioter, kort sagt et eksempel på fredelig sameksistens. Moskéen var ny og velholdt som et utal af andre moskéer, der tydeligvis er opført efter 1974, hvor Tyrkiet fik afgørende indflydelse på Nordcypern.

Büyükkonuk: Utku forklarer om fremstilling af olivenolie
og johannesbrød

Det meste af den videre tur mod Skt. Andreas gik gennem en nationalpark, hvor der lever en masse vilde æsler, faktisk så mange, at EU har givet penge til et stort hegn, som hindrer (nogenlunde) dem i at komme ud på landevejen. En enkelt gang måtte bussen alligevel holde for æsler på vejen, og da vi kom helt op til Skt. Andreas ventede en større flok på os i håbet om gulerødder, som de åbenbart er vant til at blive tilbud. Tip: Stå aldrig lige bag ved et æsel... Men ellers handlede det selvsagt om Skt. Andreas, og der er ganske rigtigt tale om apostlen af samme navn, bror til selveste Skt. Peter, så finere kan det næsten ikke blive. Iflg. legenden var Andreas med skib på vej til Det Hellige Land, men skibet kom ud af kurs og ramte klipperne på stedet. Andreas kom imidlertid helskindet i land, men da hans stav ramte klippen på strandbredden, sprang der straks en kilde på stedet. Kaptajnen manglede synet på det ene øje (måske derfor de stødte på grund...), men da han lige ville tørre sine øjne med det friske vand fra den nye kilde, fik han omgående sit fulde syn tilbage.

Vi andre lod selvsagt ikke lejligheden gå fra os og badede omhyggeligt vore øjne, men bruger desværre stadigvæk briller. Der var naturligvis salgsboder på stedet, og Jytte købte for første gang en pakke med Johannesbrød, som Utku havde fortalt om - og de smagte aldeles himmelsk, så i de følgende dage købte vi ved enhver lejlighed flere. Der er nærmest ingen ende på, hvor sunde frugterne fra dette træ er, så vi købte senere også en flaske med sirup til brug efter hjemkomsten (Billeder).

Da vi skulle fra stedet, var der et par medrejsende, som kom 10 min. for sent i forhold til aftalt tid, men en større skideballe fra et par rejsefæller udvirkede, at det aldrig skete siden. - De to damer (pædagoger) undskyldte sig ikke men reagerede ved at spørge, om de måske stod over for gadens parlament. De viste sig dog senere at være et par vældig søde piger. På vej hjem kom vi (igen) forbi Golden Beach, der jo ligger i den nye nationalpark og derfor ikke som tidligere må fungere som almindelig offentlig badestrand, men vi var blevet lovet stop på stedet og tid til en dukkert i Middelhavet, hvad en del også benyttede sig af, selv om der ikke var faciliteter til omklædning o. lign. Desværre var stedet skæmmet af dynger af affald fra den tidligere bebyggelse og liggestole mm. herfra helt nede i vandkanten (billeder). Stranden er i øvrigt en yndet yngleplads for havskildpadder, der lægger æg i strandsandet, så det er helt sikkert godt for dem, at turisternes adgang trods alt er blevet begrænset (Billeder).

Videre på hjemturen kom vi til et sted med en samling/modeller af Nordcyperns kendteste historiske bygningsværker, hvoraf vi faktisk fik set de fleste. Stedet, Tatlısu,  ligger faktisk helt uden for bymæssig bebyggelse og har kun en lille souvenirbutik, men det er udmærket til arkitekturfotos, som de virkelige bygninger jo ellers aldrig giver mulighed for (Billeder).

Sidste stop inden hotellet var landsbyen Büyükkonuk, hvor Utku fortalt om fremstillingen af olivenolie ved en gammel møllesten. Overfor var der lille udsalgssted, hvor vi kunne købe olivenolie, johannesbrød og johannessirup mm.  En hyggelig afslutning på en dejlig dag. Fotoalbum.

Dag 5 (lørdag) - Kyrenia, Bellapais og TO udsalgssteder.

Første stop var en voldsom stor juvelervirksomhed, hvor vi igen blev udsat for blomsten af den mellemøstlige handelstalent, der jo i sagens natur især blev rettet mod de kvindelige gæster. Jytte modstod til deres usigelige skuffelse, ja frustration, presset. Til gengæld pudsede de hendes ringe - gratis. Det var næsten synd for dem.

Herfra til en hel anden verden: Klosterruinen Bellapais, der også ligger ganske tæt på Kyrenia, men lidt oppe i bjergene. Bellapais betyder "Fredens Kloster"; det er opført af munke 1198-1205 efter flugt fra Jerusalem. I slutningen af den venetianske periode (1489-1571) begyndte munkene at gifte sig og udnævne afkommet til novicer - ikke helt efter bog, så befolkningen boykottede kirken/klostret. Refektoriet/spisesalen bruges nu som koncertsal. Stedet er overmåde malerisk og fredfyldt, og ruinerne er en glimrende illustration af den gotiske stil med blottede spidsbuer etc. I klostergården (?) står nogle af de største og flotteste søjlecypresser, vi nogensinde har set. Vi tog trappen på ruinen, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Kyrenia og middelhavskysten. (Billeder).

Herfra kørte vi direkte til Kyrenia Leather&Fur med mannequin opvisning som del af velkomsten, hvor vi (igen) blev forsikret om, at der skam slet ikke var købetvang, og at vi ville være lige velkomne og gode vender uanset... Herefter kastede salgsgribbene sig sultne over os, som havde vi været velstinkende kadavere. De lugtede omgående, at jeg faktisk sådan halvt om halvt stod og manglede (!) en læderjakke. Heldigvis var behovet ikke større, end at jeg også var helt ligeglad, om der blev en handel ud af det eller ej. Efter tre lag i salgshierarkiet og deres absolut laveste og sidste bud, tilbød jeg 80% heraf, hvilket nær havde givet dem hjertestop. Så rejste vi os og gik, hvorefter en hidtil upåagtet person sagde, at det var OK, og vi lande på et pænt stykke under 50% af "listeprisen". Credit card var selvfølgelig velkommen, men da det kom til stykket, pressede de på for en del af beløbet i kontanter, hvorefter jeg endnu en gang gik mod udgangen. Så var 100% på kortet også OK... Nogle gange er det underholdende, andre gange bare for meget.

Så gik turen - endelig - til Kyrenia by, hvor bussen parkerede på en stor P-plads i centrum. Det var bare at stige ud, følge Utku den korte strækning ned til borgen, Kyrenia Castle, bygget af venetianerne i 1500-tallet og på enhver måde stadig imponerende. Borgmuren omkranser en meget stor indre gård, hvorfra der er en indgang til Skibsvrag-museet, hvis hovedformål er de velbevarede rester af et græsk handelsfartøj, der sank ud for Kyrenia år 288 f. Kr. (ca.) med mand, mus og - ikke mindst - lasten. Varerne blev i høj grad forsendt i amforaer. De indeholdt vin, oliven og mandler mv. (billeder). Fotoalbum.

Herefter blev vi sluppet løs til udforskninger på egen hånd i borgen og byen inden hjemturen til hotellet, ca. 25 km borte. Igen en glimrende dag (omend 2 butikker på 1 dag var lige i overkanten), men de næste to dage (søndag og mandag) havde vi til fri disposition. Med det dejlige vejr og hotellets perfekte beliggenhed med badestrand valgte vi at holde - ferie. Og de blev også helt perfekte med lidt sommerkulør i fjæset og andre knap så synlige steder. Fotoalbum.

Konklusion:

Helt overvejende en meget dejlig ferie med fire heldagsudflugter til relevante og spændende destinationer. Vi var heldige med de to hoteller (som vi ikke kunne få oplyst de nærmere enkeltheder om før turen - de blev tildelt af guideerne efter ankomsten). - Begge var store, KÆMPESTORE, dvs. med en kapacitet på 1.000-2.000 gæster. Begge lå lige i strandkanten med pragtfuld badestrand, hvortil kom adskillige svømmepøle. Første hotel (3 nætter) havde ikke en atmosfære - og slet ikke en restaurant - der stod mål med den ydre pragt. Det andet hotel (4 nætter) var fin med en rar atmosfære. - Vort held bestod i, at vi ikke som andre medrejsende fik et hotel nr. 2 adskillige km inde i landet og med en isoleret beliggenhed.

Masseturisme. Når vi i vores bus ankom til seværdighederne, kom der 5-6-7 andre busser samtidigt med hver 40 passagerer, hvilket ofte gav anledning til trængsel. Det kneb noget med ryddeligheden på nogle af stederne - ikke i byerne, der generelt er renere end danske. Nogle steder flød affaldet i store mængder.

Vi var også heldige med Utku, vores (engelsktalende) guide, som det var en fornøjelse at være sammen med.

Men alt i alt en supergod og vellykket ferie!