November 2011, Vamos Mexico, 15 dages oplevelsesrejse.

Oversigt over ruten - program.

Mexico City - Taxco Puebla - Catemaco - Villahermosa - Palenque - San Cristobal - Thuantepec - Oaxaca - Mexico City

Denne oplevelsesrejse tager os med rundt til de store kulturer i Mexico lige fra Mexicos moderkultur Olmekerne til Mayaerne, Zapotekerne og Aztekerne.

Turen starter i Aztekernes gamle rige, hvor vi bl.a. skal se de store pyramider. Mexico City ligger ovenpå den gamle Aztekiske hovedstad Tenochtitlán. Derfra går turen videre til den smukke koloniale byTaxco, som er kendt for sit sølvarbejde. Næste stop på turen er Puebla, som igen er en smuk kolonial by. Derfra skal vi videre til Catemaco, hvor vi skal ud og sejle. Vi kommer også forbi Villahermosa, hvor vi skal se de store stenhoveder fra Olmeker kulturen, inden vi ankommer til Palenque med de smukke Mayaruiner i junglen. Vi skal opleve indianerkulturer i San Cristobal og sejle gennem Sumidero kløften med krokodiller i vandet. Vi skal også have et par dage i Oaxaca, hvor vi bl.a. skal se Zapotekernes ruinby Monte Albán. Rundrejsen slutter i Mexico City, hvorfra vi flyver hjem.

DAG 1 BILLUND/ KØBENHAVN

Afrejse fra Danmark og ankomst til Mexico

Rejsen til Mexico er planlagt med Air France/KLM. Turen går via Paris til Mexico City, hvor vi lander først på aftenen.

Mexico City er landets hovedstad og største by med ca. 20 mio. indbyggere. Byen ligger i 2300 m's højde og omgives af op til 5000 m høje bjerge. Flere bjerge er udslukte vulkaner, og området er fortsat geologisk aktivt. Det er en af verdens største og mest kontrastfyldte metropoler, der har det hele lige fra kolonitidens paladser, slumkvarterer til fredfyldte pladser og parker og den evige strøm af biler og busser. Alene Mexico Citys størrelse gør den til en oplevelse i sig selv, og man rejser derfra med et minde for livet.

Efter indrejseformaliteterne kører vi til vores centralt beliggende hotel og efter indkvarteringen er resten af aftenen til fri disposition.

Aflysningen af den oprindeligt bestilte tur indebar også en noget ubekvem rejseplan via Paris CDG i stedet for Amsterdam. I stedet for en behagelig
formiddagsafgang skulle vi nu køre hjemmefra kl. 0400...

Vores trofaste ven, Peter, ofrede sin nattesøvn og kørte os til Billund, så vores gamle Mazda kunne holde vagt over hjemmet. Vi regnede med at komme til en mennesketom lufthavn, men der var lige samtidig afgang af tre fly til Mallorca, så vi har aldrig set så mange mennesker i
Billund. Først kø ved gør-det-selv tjek ind, så kø ved baggage drop og endelig kø ved security...

Da alt dette var overstået, kunne vi så konstatere at vores fly var 1 time forsinket. NU er BLL faktisk tæt på at være mennesketom. Suk.

Paris CDG er ingen fornøjelse men dog lidt bedre, end vi husker den i 2005. Til vores store skuffelse kunne vi ikke gå i lounge, fordi de tre som tilbydes af Priority Pass ligger i terminaler med andre destinationer end vor. De er afspærret med security check og man slippes ikke igennem, hvis man ikke har det "rigtige" boarding pass.

DAG 2 MEXICO CITY

Udflugt til de store pyramider og basilikaen. Link til album.

Idag skal vi se de store pyramider udenfor Mexico City, men på vejen stopper vi ved Basilica de Nuestra señora de Guadalupe, som er Mexicos vigtigste religiøse helligdom og tiltrækker pilgrimme fra hele landet. Stedet besøges årligt af omkring 20 millioner pilgrimme.

Herefter kører vi ca. 30 km uden for byen for at besøge Mexicos vigtigste arkæologiske fund, Teotihuacan — stedet hvor mennesket bliver til gud. Stedets oprindelse er ikke helt sikker.

Besøget i området med Basilicaen var meget interessant og præget af en overvældende menneskemængde, sikkert også fordi den 20. november er Mexicos revolutionsdag med mandagen som fridag. Hele områdert er spækket med kirker, herunder en hvor der blev døbt en masse børn i 3-4 års alderen. De var helt fantastisk fine i tøjet; drengene var iklædt hvide eller sorte habitter med butterfly og det hele, jf. albummet med et eksempel på en lille fyr, der vist var utilfreds med, at kravetøjet strammede lidt for meget om halsen.

De to vældige tempelpyramider Månens (60 m) og Solens Pyramide i Teotihuacan er et af de mest imponerede steder, der har overlevet siden mayaernes tid. Solens Pyramide er 70 meter høj og ligger langs De Dødes Vej. Denne processionsvej er omgivet af templer og paladser rigt udsmykket med udsøgte vægmalerier, relieffer og statuer. Det store citadel, som man mener tilhørte byens øverste hersker, rummer et utal af alkover og labyrintagtige gange, som man kan gå på oplevelse i. Teotihuacan var datidens største by med ca. 200.000 indbyggere. Den store Solens Pyramide blev bygget ca. år 150, mens de øvrige bygninger, der nu ligger i ruiner, blev opført mellem år 250 og 600. Byens storhedstid var i det 6. årh., men derefter gik det tilbage for Teotihuacan og 100 år senere var byen forladt.

Der henvises til albummet med en masse billeder fra området. Lige i nærheden fik vi frokost på en restaurant, der hører til et kooperativ, som laver kunsthåndvæk lige fra genstande af vulkanske stenarter over klæde lavet af agaveplantens fibre og til tequila, der jo også er baseret på agaven.

Betjeningen på restauranten var meget fornøjelig og bagefter overtog Speedy Gozales' lillebror scenen med et foredrag om alle de produkter, man kan fremstille af en agave. Han flirtede åbenlyst med damerne og uddelte telefonnumre, mens han råbte "Move i baby, move it". Det endte naturligvis med, at vi købte hans tequila - efter en forsvarlig prøvesmagning. - Han hævdede, at det blandt mange andre gode egenskaber er potensfremmende og nævnte i den forbindelse, at han havde haft tre koner og "en tre-fire unger" med hver af dem. Det skal nok passe! En meget festlig oplevelse.

Omkring aftenstide er vi tilbage på hotellet i Mexico City.

DAG 3 MEXICO CITY TAXCO

Snoede bjergveje, skøn natur og "Sølvbyen" Taxco. Link til album.

Vi forlader hotellet efter morgenmaden og sætter kursen mod en af Mexicos hyggeligste byer, den gamle koloniby Taxco (det tager små 3 timer), eller "sølvbyen" som den også kaldes, da den tidligere var centrum for Mexicos sølvminedrift. Selvom sølvminedrift har været Taxcos primære industri siden kolonitiden, anses sølvminedriften ikke længere for at være rentabel, og byen er nu mere kendt for sit traditionelle sølvforarbejde, som præsenteres i de mange butikker, der ligger side om side i de smalle og brostensbelagte, snørklede gader.

Turen ad de snoede bjergeveje byder på en ganske smuk natur, som spænder fra bjerget terræn til marker spækket med kaktusser.

Midt i byen, på den centrale plads foran den smukke kirke "Santa Prisca", samles mange mexicanere om aftenen for at hygge sig sammen. Nogle aftener vil der oven i købet være dans og musik. Overnatning i Taxco.

Det var helt rart at komme væk fra Mexico City. Den er blandt verdens fem største byer, og da der ikke er ret mange højhuse fylder byen selvsagt ganske enormt meget. På grund af ødelæggelser pga. jordskælv (i 1985 var det et meget stort et) er dele af den den indre by egentlig ikke særlig smuk og yderkvartererne er det slet ikke. De er typisk opført af cement-blokke, som så står upudsede tilbage. Kun få bliver pyntet op med lidt maling, så indtrykket er gråt-i-gråt. Og de strækker sig endeløst i alle retninger fra byens centrum.

Turen til Taxco var flot og vi ankom sidst på formiddagen til et aldeles pragtfuldt hotel (se album), og det er ganske vist at byen selv er meget smuk, vokset frem omkring sølvminer på stejle bjergskråninger og naturligvis derfor præget af meget smalle og snoede gader - med masser af biltrafik præget af et utal af VW-taxaer i bobleudgaven, der blev produceret i Mexico indtil for omkring tre år siden.

DAG 4 TAXCO — PUEBLA

Vulkaner, "Kirkernes by", flot arkitektur og lokalt marked. Link til album.

Om morgenen sætter vi kursen mod den hyggelige by Puebla. Vi passerer de to store vulkaner Popocatepetl, som på aztekisk betyder "det rygende bjerg", og som med sine 5.452 m er Mexicos højeste og stadig aktive vulkan, og Iztacchihuatl, der betyder "den sovende kvinde" og er 5.286 m højt. Der knytter sig en romantisk Romeo og Julielegende til de to bjerge, som i klart vejr står majestætiske med de sneklædte toppe.

Undervejs besøger vi kirkernes by Cholula, der er kendt som "byen med de 365 kirker". Så mange er der dog ikke, men mange er der. Cholula var i tiden før spanierne en vigtig tempelby, og her finder man også Mexicos største pyramide, der i omkreds var større end Gizapyramiden i Egypten. Det kan i dag være svært at se, da den er meget forfalden og kun en lille del er restaureret.

Pyramiden er egentlig ikke noget særligt at se til, og det virker noget overdrevet at betegne den som verdens største - hvilket da også kun er tilfældet, når der sammenlignes på basis af omkreds.

Cholula er til gengæld en ganske nydelig by med et flot torv med skyggefulde buegange, hvor vi indtog vores frokost, akkompagneret af mexikansk guitar. - Det bør måske her indskydes, at øllet er godt i Mexico, det serves som regel i glas, som kommer lige fra dybfryseren, en god skik i varmen.

Turen fortsætter til Puebla, der bl.a. er kendt for sin fabelagtige flotte arkitektur, der nok bedst beskrives som en mexicansk version af barokstilen. Farvestrålende kakler og tegl, talavera, som mange af byens huse og kirker er beklædt med, dominerer ligeledes byens gader. I den historiske del af Puebla, er meget af den spanske arkitektur fra kolonitiden bevaret, og den er derfor på UNESCO's verdensarvsliste.

Om eftermiddagen begiver vi os ud på en byrundtur og ser nærmere på byens smukke arkitektur. Vi besøger den centrale plads, Zocaloen, katedralen og Rosarykapellet, og det lokale marked med farverig, håndmalet keramik.

Sidst på dagen ankommer vi til hotellet og om aftenen er der mulighed for, på egen hånd, at gå på opdagelse i byens gader. Overnatning i Puebla, Hotel Colonial.

Puebla er en by med ca. 1,5 mio. indbyggere, og den er faktisk meget flottere end Mexico City, sikkert fordi den ikke har været ødelagt af jorskælv og ikke er blevet slet så oversvømmet af tilvandrende folk fra landet på jagt efter arbejde. Hotel Colonial er i sig selv en seværdighed. Det har ført en omskiftelig tilværelse, bl.a. har det været kloster. Der findes kun en enkelt lillebitte elevator, der kræver elevatorfører, som så betjener den med et håndsving af messing, hvorefter vi hejses op i adstadig tempo, mens han annoncerer etagerne.

Mexico er ikke et land for dårligt gående, idet der er trapper alle vegne; ramper og niveauudjævning er et særsyn. Som på Hotel Colonial er hotelgæster ofte henvist til at bruge trapper for at komme til og fra deres værelser - og for at komme ind og ud fra selve hotellet skal man skræve over hele to ankelhøje trin. Hoteller har en flot tagterrasse med et smukt udsyn over byen. Vi nød en kølig pilsner der sammen med Frank og Asta & Thomas, inden vi gik ud for at spise aftensmad.

DAG 5 PUEBLA — CATEMACO

Flot natur, sejltur og vandretur i naturskønne omgivelser. Link til album.

Vi forlader højlandet og sætter kursen mod Den Mexicanske Golf og byen Catemaco, hvortil vi ankommer først på eftermiddagen (det tager ca. 5 timer). Hvis vi har klart vejr vil der efter afrejsen fra Puebla være udsigt til vulkanen Pico de Orizaba, der majestætisk strækker sig cirka 5.700 meter op mod himlen, Mexicos højeste bjerg med evig sne på toppen.

Turen førte os fra højlander gennem bjergene og ned mod golfkysten, dvs. gennem meget afvekslende landskab og vejr. På lange strækninger i bjergene var det meget tåget, koldt og regnfuldt. Vi gjorde holdt ved golfkysten med mulighed for en soppetur i det lunkne havvand. Efter motorvejen gik turen på almindelig landevej og dermed også gennem utallige småbyer/landsbyer med lige så utallige små "butikker" ved vejen. I alle landsbyerne er landevejen forsynet med vejbump/"chikaner", der tvinger trafikken helt ned i gå-hastighed. Dette udnyttes af mange småhandlende, der simpelt hen stiller sig ud midt på vejen ved bumpet med nogle varer i hånden...

Efter bjergene er landbruget domineret af sukkerrør og græsarealer. Små skovarealer er rester af urskov, dvs. jungle med mange palmer af forskellig art. Desværre kender man jo ikke navnene på de flester af træerne og buskene.

Catemaco ligger i fredelige og landlige omgivelser ved en smuk sø som vi skal ud og sejle på. Med båd går turen forbi abeøen, hvor man har forskellige videnskabelige projekter i gang. Undervejs gør vi et stop for at tage en lille vandretur i et naturreservat, for at opleve den eksotiske flora og fauna på dette sted, hvor Hollywood filmen "The Medicine Man" med Sean Connery blev optaget i 1992. Overnatning i Catemaco.

Bådturen og rundturen i denne lille rest af junglen var en super oplevelse. På vejen tilbage i solnedgangen kom vi forbi "Abeøen", hvor en koloni af brøleaber holder til, og som vi kunne sejle helt tæt på.

Vi nåede tilbage til hotellet, La Finca, der ligger lige ned til søbredden, da solen gik ned, så der blev desværre ikke tid til at nyde hotellets smukke omgivelser. - Søen er et gammelt krater, der minder om Mexicos mange vulkaner. Den er præget af masser af fugleliv og efter de mange små fiskerbåde at dømme er der også masser af fisk. Fiskerne rejser sig nemlig bare op i de små både og kaster et stor net ud, som så trækkes ind igen.

DAG 6 CATEMACO PALENQUE

Storslåede mayaruiner, templer, frodig regnskov og Olmeker kultur.

Vi tager tidligt af sted fra Catemaco, da vi har en lang tur foran os til Palenque. Den første del af strækningen går gennem Tabascoprovinsen. Et område, som bærer præg af de mange erhverv, der er fulgt med i forbindelse med olieeventyret i Den Mexicanske Golf. Vi håber at være fremme i Tabascos hovedstad, Villahermosa, til en sen frokost (det tager ca. 4 timer).

Vi sidder lige nu i en kø på motorvejen; de 4 timer er gået, den sædvanlige (tisse-) pause er aflyst, og det vides ikke, hvornår vi når frem til frokost og hotel. Vi har siden afgangen kl. 8 i morges kørt i gråvejr, regnvejr, strålende sol og nu igen regnvejr. Landskabet har ikke budt på de helt store oplevelser.

Vi - 15 turister og vores guide, Pernille - kører i en stor turistbus til 36 personer. Den ekstra plads, dette giver, er en stor fordel på lange stræk som nu i dag. Motorvejene (betaling) er meget slidte i forhold til europæisk standard. Trafikken er domineret af lastvogne, der som regel består af store sættevognstræk - med anhænger efter sættevognen, så alt i alt bliver de enormt lange.

Villahermosa betyder oversat fra spansk "den smukke by". Byen var tidligere kendt som en smuk by, men det fugtige og varme klima tiltrak ikke mange. I 1920'erne ændrede byen karakter pga. store oliefund, og er i dag i en rivende udvikling med mange kulturinstitutioner. Bl.a. museer med fund fra fortidens højkulturer. I Villahermosa vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med endnu en af de gamle indianske kulturer, nemlig olmekerne (også kaldet Mexicos moderkultur). Vi skal besøge La Ventaparken, som er en blanding af zoologisk have og museum for de store sten og skulpturfund fra olmekerkulturen, som blev opdaget og udgravet for lidt over 50 år siden. Der er blandt andet flere enorme stenhoveder, som vejer op til 20 tons. Byens store attraktion er ParqueMuseo La Venta, hvor vi bl.a. finder de fascinerende Olmekerhoveder fra Olmeker kulturen, der menes at være moderkultur til zapoteker, azteker og mayakulturene som kom til senere. Olmekerkulturen havde sin højtid fra 1.200 til 500 f. Kr. ca.130 km vest for Villahermosa. Det var her at danskeren Frans Blom i 1925 foretog de første udgravninger af ruinerne og fandt levn fra den spændende moderkultur. I1940 fandt en amerikaner fem kolossale Olmekerhoveder i basalt, og enkelte af disse blev senere flyttet til udendørsmuseet i Villahermosa. Det største hoved er over 2 m højt og vejer over 24 tons. Museet rummer også effekter med flotte udskæringer med symboler fra Olmekertiden. Derudover er der en zoologisk have med pumaer, jaguarer, alligatorer, papegøjer og andet fugleliv.

Efter Villahermosa kører vi videre til Palenque, hvor vi ankommer sidst på dagen. Overnatning i Palenque.

Turen fra Catemaco til Palenque er kun på 450 km. Den kom imidlertid til at vare 12 timer uden frokostpause og med kun to små stop undervejs - og så skippede vi endda et besøg i Villahermosa på olmeker-museet på grund af forsinkelserne.

DAG 7 PALENQUE

Smukke Mayaruiner i junglen. Link til album.

I dag skal vi besøge de forbløffende smukke Palenque ruiner, som ligger inde i den tætte regnskov. På de disede udløbere af Tumbalabjergene i Chiapas ligger de utrolige templer i Palenque på en klippeafsats med udsigt over de flade sletter, som strækker sig mod nord hele vejen til Den Mexicanske Golf. Palenque havde sin storhedstid i det 7. årh. under ledelse af en mayahersker, Pakal. Det var hans gravkammer med tilhørende rigdomme, som blev fundet under regnskovens tætte grønne tæppe i 1952. Beboet for mere end 1500 år siden, hvor byen var på sit højeste mellem år 600 og 800. San Cristobal er den ældste spanske bosættelse i Chiapas. Kirken i Chamula er et enestående eksempel på traditioner fra mayakulturen. prægtigt udsmykkede Inskriptionernes Tempel, Solens Palads og det labyrintagtige palads med dets trapper og små rum er alle med til at gøre Palenque til et af verdens mest betydningsfulde historiske steder.

Palenque blev genopdaget i det 19. årh. og var tidligere centrum for et enormt handelsnetværk, som handlede med fjerne mayabyer. I centrum ligger det store Inskriptionernes Tempel, som er prydet med fantastisk detaljerede hieroglyffer på toppen. Hersker Pakal blev kaldt drengekongen fra Palenque, idet han blev konge som 12-årig. De engang rødmalede tempelruiner er omgivet af den frodige regnskov, der er hjemsted for brøleaber, og et nærliggende vandfald kan fylde luften med dug og tåge. Alene stedets storslåethed fremkalder en vis ydmyghed hos enhver besøgende. Overnatning i Palenque.

Gårsdagens lidt kedelige forløb blev så rigeligt opvejet af dagen i Palenque med besøget i det arkæologiske område med maya-ruinerne. En helt enestående oplevelse, der blev yderligere forøget ved et pragtfuldt vejr. Ruinerne, hvoraf højst 5-10% er udgravede, ligger i junglen, som vi også kom til at opleve på en flot anlagt sti forbi vandfald og over vandløb på hængebroer. Det perfekte vejr blev om eftermiddagen brugt ved hotellets dejlige pool, hvor vi hyggede os med vore rejsekammerater, som vi efterhånden er kommet til at kende godt. - En af deltagerne, Lisbeth, gav en lille én i anledning af sin 76 år fødselsdag. - Hun er i strålende form.

DAG 8 PALENQUE SAN CRISTOBAL (lørdag).

Lokalt marked og regnskov med smukke vandfald. Link til album.

Efter morgenmaden kører vi mod San Cristóbal i højlandet. Turen er meget smuk, og dybt inde i regnskoven ligger en række vandfald, fx Misol Ha og Agua Azul, som ender i naturskabte bassiner med turkisfarvet vand. Såfremt tiden tillader det, vil vi have mulighed for at besøge et af vandfaldene. San Cristóbal de Las Casas er en gammel koloniby omgivet af fyrretræsskove og bjergdale med et varieret klima. San Cristobal er hjemsted for en stor gruppe mayaindianere, hvor kvinderne kan kendes på deres vævede skørter og bluser. Byen bærer nu sit ottende officielle navn, hvilket vidner om dens skiftende roller gennem historien. San Cristobal er den ældste spanske bosættelse i Chiapas, og byen er handelscenter for de mange indianske grupper, som bor i de omkringliggende landsbyer. Byen huser desuden et center for studiet af indianske traditioner og levevis, grundlagt af den danske arkæolog Frans Blom, hvis hus der er mulighed for at besøge på egen hånd. Overnatning i San Cristobal.

Dagens etape er såmænd kun på ca. 175 km, men turen varede alligevel fra kl. 8 til 15, dvs. 7 timer, heraf sammenlagt ca. 2 timers ophold ved vandfaldet Misol Ha og en meget kort frokostpause. Bjergkørsel på dårlig vej og ikke mindst utallige vejbump, der SKAL passeres i skridtgang for at undgå skader på bus og passagerer, er forklaringen på dette forbløffende kørselsregnskab.Vi var således godt brugte ved ankomsten til San Christóbal, men Hotellet, Arrecife de Coral, er aldeles glimrende - og det indbefatter trådløs Internet på værelserne med meget fin hastighed, for første gang siden ankomsten til Mexico.

Chiapas er også hjemsted for Zapatist-bevægelsen, der næres ved undertrykkelsen af den oprindelige befolkning, indianerne.

DAG 9 SAN CRISTOBAL (søndag)

Indianerlandsbyer og Chiapas højlandet. Link til album.

Dagens udflugt går i dag til landsbyerne San Juan de Chamula og Zinacantan, der er beliggende i 2.200 meters højde. Området er hjemsted for de indianske grupper Tzotziles og Tzeltales, som er efterkommere af mayaindianerne. Ikke meget har ændret sig i deres levevis; man klæder sig på traditionel vis, dyrker jorden og kæmper hårdt for at bevare sit særpræg og kulturarv. Mayaerne har endda deres eget sprog, og byerne har den dag i dag en autonom status med eget politi og egne regler.

I San Juan de Chamula er et besøg i deres kirke et af de mest enestående eksempler på sammensmeltning af traditioner fra den oprindelige mayakultur og den katolske kirke. Den tidligere katolske kirke er i dag tømt for kirkebænke og de lokale indianere sidder blandt rækker af brændende stearinlys, røgelsespinde og stakke af fyrretræsnåle messende og ofrende, mens de lægger sig ned i underkastelse og helgener stille ser på fra oven.

Tilbage i San Cristobal vil man have mulighed for på egen hånd at besøge Frans Bloms hus "Na Balom". Frans Blom var en dansk arkæolog, der som 25årig flyttede til Mexico. De sidste 13 år af sit liv boede han sammen med sin schweiziske kone Gertud Duby i San Cristobal, hvor de skabte en organisation, som skulle arbejde for bedre vilkår for Lacandonindianerne.

Huset er i dag museum og et mekka for alle, der vil vide mere om den indianske kultur.

Der vil også være mulighed for at besøge byens imponerende kirke, Templo de Santo Domingo, der er rigt udsmykket og hvis lyserøde facade minder om baroktidens spanske kirker. Byens smalle brostensbelagte gader klæder de farverige bygninger fra kolonitiden, der alle er centreret om byens store pladser. Butikker, restauranter og markeder findes overalt. Overnatning i San Cristobal.

Besøgene hos indianerne i byerne Chamula og Zinacantan var spændende og interessante. - Begge grupper nedstammer fra mayaerne og kan let kendes fra hinanden på deres, dvs. især kvindernes, påklædning. Desværre var der kraftige restriktioner på fotografering af dem, så vi måtte i stedet nøjes med nogle postkort. De indianske samfund har det svært pga. diskrimination og udnyttelse. Byerne virkede ikke desto mindre velordnede, og der var en rar stemning - midt i et utroligt mylder af menensker på markedspladsen. Mylderet var måske ekstra stort, fordi det var søndag. De har enormt mange børn, typisk med mindre end ét års aldersforskel. De yngre kvinder har næsten uden undtagelsen en unge hængende enten på ryggen eller på maven. - Det sidste er ganske praktisk, for så kan den lille lige få sig en tår, hvilket sker ganske naturligt og ugenert. Det er påfaldende, hvor veltilpassede børnene er, ingen skrig og skrål eller faren hæmningsløst omkring. Familierne holder sig pænt samlede, og børnene hjælper til, hvor det er muligt.

Chiapas-staten har i 2010 ca. 4,7 mio. inbyggere, vokset fra mindre en én million i 1940. Ca. 1/3 heraf er indianere.

Besøget i Frans Bloms hus. Frans Blom (1893-1963) var en dansk eventyrer, der endte som internationalt anerkendt videnskabsmand. Han var søn af velhavende forældre, men kunne ikke indordne sig under nogen eller noget, så det endte med, at faderen i 1919 betalte for en enkeltbillet til Mexico. Han blev ansat i olieindustrien for at lede efter olie i Mexicos urskove. Her stødte han imidlertid på ruiner fra forsvundne civilisationer, og DET interesserede ham langt mere end olie og noget som helst andet. Det endte med at han blev uddannet i Boston (Harvard) som arkæolog. Han har bl.a. skrevet bogen "I de store skove", der længe har været udsolgt fra forlaget, men som nu vist er blevet genoptrykt.

For lidt flere detaljer om ham, se denne wiki.

Na Bolom har oprettet dansk hjemmeside. Iflg. Pernille skulle man nu kunne købe den genoptrykte bog gennem denne organisation.

Link til album med billeder fra huset i San Cristóbal.

DAG 10 SAN CRISTOBAL TEHUANTEPEC (mandag)

Sejltur gennem Sumidero kløften, smuk natur og bjergdale. Link til album.

Fra San Cristobal kører vi imod Tuxtla Gutierrez, der er hovedstad i delstaten Chiapas. Undervejs gør vi stop og tager på en skøn sejltur ned gennem den 25 km lange Sumiderokløft, hvis klippesider rejser sig 1000 meter op af vandet. Her er et rigt dyreliv, hvor der er mulighed for at se hejrer, isfugle, skarver, gribbe, leguaner, krokodiller og meget mere.

Når vi atter har fået fast grund under fødderne, fortsætter turen videre til Tehuantepec (denne del tager ca. 4 timer). Overnatning i Tehuantepec.

DAG 11 TEHUANTEPEC — OAXACA (tirsdag)

Mitla, Tuletræet og koloniale Oaxaca

Vi begiver vi os ud på en lang køretur over det mexicanske højland til Oaxaca i provinsen af samme navn (det tager ca. 4 1/2 time). Den spanske koloniby Oaxaca er en fredfyldt modpol til det hektiske Mexico City. De smalle gader leder alle til byens centrale plads, Zocalo, hvor man kan finde skygge under de mange træer eller gå på opdagelse blandt de gamle bygningsværker, cafeer og markeder, som viser de forskellige etniske gruppers farverige kunsthåndværkstraditioner. På markeder og gadehjørner kan man købslå om kunsthåndværk og traditionelle vævede ting, og de smukke vægmalerier, fremstillet af Oaxacas kunstnere, kan opleves på byens museer.

Dagens udflugt kommer forbi det kolossale og tusind år gamle Tuletræ, hvis stamme siges at være ca. 58 m i omkreds. Vi besøger også det bjergrige terræn besøger vi ruinbyen Mitla i Tlacoluladalen i den østlige del af Oaxacastaten. Mitla var en af de vigtigste mixtekiske byer i den postklassiske periode fra ca. år 900 til år 1500 og er kendt for sin særegne arkitektur med adskillige paladser med stenmosaikker. Det var måske engang et vigtigt religiøst sted for zapotekerne, og ruinerne giver stadig en fornemmelse af den præstedominerede by. Arkæologiske undersøgelser har vist, at Mitla, der ud over selve bykernen dækkede et areal på ca. 34 km2, husede ca. 9 - 10.000 indbyggere.

Da Oaxacastaten er storproducent af drikken mezcal, vil vi få mulighed for at få indsigt i selve bryggeprocessen, og det vil være muligt med en lille smagsprøve, inden vi ankommer til vores hotel i Oaxaca. Overnatning i Oaxaca.

Som annonceret gik hele formiddagen med udpræget bjergkørsel ad en forholdsvis smal hovedvej af svingende kvalitet. - Da den var overstået, gik eftermiddagen med en perlerække af oplevelser.

Frokoststedet var på én gang en særdeles indbydende restaurant, der stod klar med en fremragende frokostbuffet, og et destilleri, som fremstiller mezcal-spiritus, der ligesom tequila er baseret på agaveplanten. - En af forskellene er, at mens man indledningsvis ved fremtilling af tequila koger agave-hjertet, så steger eller rister man de tilsvarende dele, når der fremstilles mezcal. Dette er grunden til, at mezcal'en faktisk har en lidt røget smag.

I forlængelse af frokosten startede rundvisningen, hvor alle processerne blev gennemgået i "fabrikken". Næste - helt naturlige - step var salvsagt prøvesmagningslokalet. Og ja, der blev faktisk købt en del flasker, inden selskabet i tydelig løftet stemning tog afsked med de flinke værter/amigos. Link til album.

Små 50 km før Oaxaca by kom vi til Mitla for at se på ruinerne her. Link til album.

Efter yderlige nogle km kom vi frem til en familieejet tæppefabrik, hvor vi fik en detaljeret gennemgang af fremstillings- og indfarvningsprocesserne samt selve vævningen. Alt foregår ved håndkraft og et lidt større tæppe tager let 1-2 måneder á 8-10 timer/dag. Link til album.

Endnu tættere på Oaxaca, i Tule, afsluttede vi dagens oplevelser med at beundre verdens største træ. Det er af taks-familien, er ca. 2.000 år gammelt og har en omkreds på ikke mindre end 52 meter. Link til album.

DAG 12 OAXACA (onsdag).

Udflugt til Monte Alban, Santo Domingo kirken og det lokale marked. Link til album (Monte Alban).

Uden for Oaxaca ligger den arkæologiske udgravning Monte Alban (Det Hvide Bjerg), der rejser sig over et tørt klippelandskab. Templer og paladser er bygget af enorme klippeblokke, der ligger rundt om den centrale plads, og man mener at de på et tidspunkt var malet røde.

På pladsen foran katedralen i Taxco samles lokale og turister for at nyde stemningen.

Taxco er uden tvivl en af Mexicos hyggeligste byer med små og hyggelige gader.

Dette var zapotekernes fælles hovedstad placeret på et højtliggende, menneskeskabt plateau (Monte Alban), der var let at forsvare og som i sin storhedstid havde ca. 10.000 indbyggere. Det blev bygget ca. 500 før vor tidsregning og blev snart zapotekernes magtcentrum. Omkring år 750 mistede byen sin rolle som magtcentrum og blev forladt.

I Oaxaca ligger den imponerende Santo Domingokirke og museet i det gamle kloster i umiddelbar tilknytning hertil. Museet rummer bl.a. guld og jadefund fra Monte Alban, som vi vil tage ind og se. Senere går vi en tur på det farverige marked, hvor der sælges landbrugsvarer, uldtæpper, t-shirts og lædervarer. Der vil også være tid på egen hånd til at ga rundt og fornemme byens atmosfære og nyde en kop te eller kaffe på en af de hyggelige caféer. Overnatning i Oaxaca (Udtales "O-a-haka").

Monte Alban er nok turens mest imponerende arkæologiske oplevelse med dets beligggenhed på et bjergplateau midt i Oaxaca-dalen. Selve plateauet er menneskeskabt, idet zapotekerne simpelt hen over nogle århundreder (!) fjernede bjergtoppen, så der blev et stort fladt område til paladser, observatorium og boliger.

DAG 13 OAXACA MEXICO CITY (torsdag)

Transport til Mexico City og flot natur. Link til album med kæmpekaktus.

Vi forlader hotellet efter morgenmaden for at begive os tilbage mod Mexico City. Turen ad de snoede bjergeveje byder pa en ganske smuk natur, som spænder fra bjergterræn til marker spækket med kaktusser (turen tager ca. 6-7 timer). Ved ankomsten til Mexico er resten af dagen fri til egen afbenyttelse, så det er nu tid til at købe de sidste ting. Overnatning i Mexico City.

DAG 14 MEXICO CITY (fredag)

Byrundtur og hjemrejse begynder

Denne dag skal vi have en byrundtur gennem den historiske del af Mexico City og vi starter med at besøge byens vigtigste torv, den store Zocalo Plads. Her kigger vi nærmere på Latinamerikas største katedral, der er et imponerende bygningsværk i en skøn blanding af europæiske stilarter. Øst for katedralen ligger udgravningen af Templo Mayor — aztekernes vigtigste helligdom.

På Zocalopladsen besøger vi også nationalpaladset, Palacio Nacional, hvor vi med de berømte vægmalerier af Diego Rivera får et godt overblik over Mexicos historie. Vi kører også ud til Det Nationale Antropologiske Museum, der er et af verdens største antropologiske museer og det bedste sted at fordybe sig i Mellemamerikas forskellige kulturer og deres særegne træk.

Keramik, jadeperler, detaljeret udskårne sten, den berømte kalender fra mayatiden og de indfødtes kulturer og samfund fra for den spanske erobring af Mexico kan opleves på nærmeste hold. Besøget giver os en god introduktion til Mexicos historie og giver os en god opfølgning på vores rundrejse til nogle af de vigtigste arkæologiske områder i Mexico. Sidst på eftermiddagen kører vi ud til lufthavnen og vores hjemrejse begynder.

Programmet blev udvidet med et besøg i kunstneren, Frida Kahlo's hjem, der nu er omdannet til museum. Huset står stort set, som da hun døde i 1954, 47 år gammel. Desværre måtte der ikke tages billeder inde i huset. Link til wiki om hende.

DAG 15 BILLUND/ KØBENHAVN (lørdag)

Ankomst til Danmark

Efter en begivenhedsrig rejse til Mytiske Mexico ankommer vi til Danmark om aftenen, med kufferten og sindet fuld af minder fra Mexico.

Afsluttende bemærkninger, et forsøg på at sammenfatte indtrykket af Mexico efter turen.

Vi vil - ud over rejsehåndbøgernes måske lidt for idylliske billeder og rosenrøde beskrivelser - også huske:

- trapper. Vi har aldrig været noget sted, der i samme grad er præget af trapper og ankelhøje dørtrin. Fortovenes kantsten er ofte knæhøje. Fraværet af barnevogne og rolatorer er på denne baggrund indlysende.

- vejbump. De er lavet således, at det ikke er nok bare at sænke farten til f.eks. 30 km/time, nej, man må ned i skridtgang for at undgå skader på køretøj og passagerer. I de små landsbyer i indianer-områder udnyttes vejbump desuden til privat foretagsomhed, når trafikken nu alligevel er blevet stoppet, idet de jo udgør et naturligt sted for en lille forretning, hvor man sælger læskedrikke, eller ligefrem åbner en lille "restaurant". I en lille landsby kan der sagtens være 8-10 sådanne forhindringer, der umuliggør er bare nogenlunde glidende trafik. En del af dem siges at være blevet anlagt af "butiksindehaverne".

- toiletter på resturanter og hoteller, dvs. WC'ere. De er så underdimensionerede i afløbet, at det anses for dårlig/hensynsløs opførsel at smide papiret i kummen efter brugen. Der står derfor en spand ved siden af, hvor man så kan se, om de besøgende har været der i stort eller lille ærinde... Arrangementet efterlader selvsagt en del blandende og stærkt krydrede dufte... I de lidt mindre civilisede områder er der hverken sæde eller papir, og skyllevandet befinder sig så i en beholder udenfor døren sammen med en skål.

- affald. I de lidt større byer er der generelt meget rent og rydeligt på fortove og gader, men ude på landet ser det forfærdeligt ud langs alle vejene med enorme mængder af flasker af alle slags tillige med papir mv. Regnskyl fører meget af det ud i vandløb og derfra videre ud i floderne.

- fattigdom. Overalt springer fattigdommen i øjnene, og det er kun alt for åbenbart, at millioner af mexicanere må slås for det daglige brød.

- et landbrug, som man kan grine af eller græde over. Vi har kun set 1 (én) mejetærsker på hele turen. Det hele er opsplittet i lodder, der mere minder om have- end landbrug, og alt arbejde udføres ved håndkraft. Udbyttet pr. arealenhed er ca. 1/10 af ydbyttet i USA.

- mexikanernes boliger er generelt triste. Langt de fleste er bygget af cementsten, der næsten altid efterlades upudsede og umalede; de omgives typisk af en tilsvarende mur omkring grunden, hvis bygningen levner plads hertil; ikke sjældent støbes der knust glads øverst på disse mure. Det er endvidere meget almindeligt, at der stritter armeringsjern op i alle hjørner og betonstolper, så der let kan tilføjes en ekstra etage, f.eks. til forældre på aftægt eller - som følge af uventet velstand.

- arkæologiske fortidsminder uden sidestykke.

- en enestående god rejseleder/guide, Pernille Rasmussen, som ikke satte en fod forkert. Hun er meget velformuleret, sympatisk og åbenbart alvidende om Mexico.

De lidt mindre flatterende iagttagelser overskygger på ingen måde en meget spændende rundrejse, der efterlader et meget positivt indtryk af et storslået og kontrastfyldt land - hvilket de mange billeder i albummerne fra turens etaper gerne skulle underbygge. Hele gruppen, 15 gæster, 1 rejseleder og 1 buschauffør, fungerede meget fint sammen. De fleste af vore medrejsende var nærmest skræmmende vidtberejste: "Ole, hvor var det nu, at palmegrene blæste ned mellem os på stranden?" - "Det var vist på Zanzibar, næh, forresten, det var nu på Cuba". Osv. osv. Der var aldrig nogensinde problemer med at møde til aftalte tider, og der blev hygget på kryds og tværs.

Rundturen strakte sig over lige godt 3.000 km.

Alt ialt en super oplevelse, der kan anbefales til alle, som er i stand til at forcere trapper...

PS: Teksten er af praktiske grunde struktureret således, at normal-skriften er taget fra den detaljerede rejsebeskrivelse, mens den kursiverede del er vore kommentarer og oplevelser.