Vesttyskland, en rundrejse.  

Kassel, den 18. og 19. maj 2016.

Ankom til City Hotel på Wilhelmshöher Allee den 18. midt på eftermiddagen. Efter at være kommet på plads på værelset tog vi en orienterende spadseretur ned til Friedrichsplatz med Museum Fridericianum mv. Vejret blev særdeles lunt og det gjorde godt at få rørt benene efter køreturen på små 600 km.

Kassel, torsdag den 19. maj.

Efter et righoldigt morgenmåltid med alt, hvad hjertet kan begære, købte vi et dagskort til det offentlige trafiknet, hvilket for vort vedkommende er ensbetydende med de herlige og praktiske sporvogne. Vort mål var Wilhelmshöhe med Schloss Wilhelmshöhe, der rummer et fremragende museum med Gemäldegalerie Alte Meister og Antikensammlung. Wilhelmshöhe er et gigantisk parkområde med en akse i forlængelse af Wilhelmshöher Allee, som ender mange kilometer i det fjerne med Herkules-søjlen med himself på toppen i form af en godt 8 meter høj statue.

Hele området med slot, park og de mange anlæg var en trestjernet oplevelse - ikke mindst på denne årstid (se billeder). Efter et kort ophold på hotellet med en kop kaffe fortsatte vi med sporvogn ind til centrum, bl.a. for at kigge nærmere på den gamle hovedbanegård, der nu servicerer regionaltrafik og - kunst, hvorfor den nu hedder "Kulturbahnhof", men det var en skuffelse, så vi fortsatte rundt i bymidten. Den er godt nok grim! OK - 75% af byen blev udbombet i 1943, men ødelæggelserne fra denne begivenhed er for intet at regne sammenlignet med den skændsel arktekterne og deres opdragsgivere siden har forvoldt byen. Oh, rædsel. Eneste formildende omstændighed er en langt senere tids bestræbelser på at gøre byen grøn ved plantning af et stort antal træer, bl. a. 7.000 egetræer. Hvert 5. år er der en såkaldt documenta udstilling i Kassel. Alle benævnes med "d". d7 var i 1982 og bestod bl.a. i, at en kunstner, Joseph Beuy, skænkede byen et værk, nemlig et egetræ, som han plantede på Friedrichsplatz tillige med 7.000 basaltsten, der hentydede til yderligere 6.999 træer, som i løbet af de næste 5 år blev plantet rundt i byen sammen med stenene. Det sidste træ blev plantet af hans enke ved åbningen af d8 i 1987.

Den lidt anstrengende dag sluttede vi i hotellets sauna, som vi havde helt for os selv, hvorefter vi via Nettet fandt en restaurant, som servered rigtig tysk mad (!), og da der er asparges-sæson gav menuen nogenlunde sig selv. Glimrende.

20. maj, Fulda og videre mod syd.

Efter det glimrende morgenbord sattes kursen mod Fulda med domkirke (barok) og nabokirken, den romanske Michaelskirke fra 822, en af Tysklands ældste, en lille perle. Fuldas bymidte er fra baroktiden og helt intakt; man kan dårligt forestille sig større kontrast end mellem denne by og Kassel (billeder). Vi nød kirkerne og bymidten i et par timer, inden kursen blev sat til dagens hotel sydvest for Würzburg i nærheden af Tauber Bischofsheim. Stedet ligger direkte på den cykelrute, som jeg fulgte for et år siden. Pænt vejr omend en smule køligt, dvs. perfekt til vort formål. Vejret blev langsomt bedre, og da vi havde indlogeret os på det udmærkede landhotel, viste det sig, at det var nabo til en lille beværtning, der åbenbart lever af de mange cykelturister, og som har en meget overskuelig menu. Vi fik et udmærket måltid - ude i Biergarten - med godt øl til, og var svært tilfredse med det hele.

21. maj, Speyer.

Speyer kan sammen med Mainz og Worms prale af at have nogle af verdens største og flotteste katedraler i romansk stil. Worms er desuden særlig berømt pga. rigsdagen i 1521, som kejser Karl V. lod afholde for at få Martin Luther til at afsværge sin nyvundne tro. Speyer var i 1526 ligeledes sæde for en rigsdag, der ikke mindst huskes for, at fire tyske fyrster og fjorten byer gjorde indsigelse mod beslutninger om at forbyde Luthers lære. Det er fra denne rigsdag, at betegnelsen "protestantisme/protestanter" stammer. Den flotte Gedächtniskirche minder om denne begivenhed. Men ellers er byens største seværdighed naturligvis Dom zu Speyer (UNESCO verdensarv), der blev påbegyndt i 1025 og fuldført gennem to store byggefaser. Kirkens krypt er sidste hvilested for hele fire kejsere, fire konger og mange af deres slægtninge, samt naturligvis biskopper. Krypten er så stor, at den i sig selv kan tjene som selvstændig kirke. Oprindelig var kirken en del af et meget større klosteranlæg. Som følge af at det lige er lørdag i dag, løb vi ind i nogle utilsigtede lukketider, bl.a. gik vi glip af det indre af Dreifaltigkeitskirche. Til gengæld udviklede vejret sig til det skønnest tænkelige, så vi regner med at spise vores aftensmad udendørs - hvis ellers vi kan finde plads til det. - Og det kunne vi, på en lidt spøjs restaurant betjent af endog meget ældre mennesker. I modsætning til de omkringliggende steder var vi de eneste gæster, men det lod vi os ikke gå på af, og vi fik udsøgt betjening og turens hidtil mest veltillavede mad. Da vi gik var alle bordene fyldt op... Kirkeklokker. Sydtyskland er i høj grad lyden af kirkeklokker, nogle sprøde andre malmfulde, men altid hyggelige. Jo, Speyer er absolut et besøg værd!

22. maj Bensheim og Reichenbach Odenwald

Speyer var fin med perfekt vejr og en tæskelækker enorm romansk domkirke lige ned til Rhinen. Værelset viste sig at være en suite, men det tog vi med uden vrøvl. I dag har vi så besøgt det sted, Reichenbach, D-64686 Lautertal (Kreis Odenwald), hvorfra vore kartoffeltyske forfædre udvandrede i 1700-tallet. Det er svært forståeligt, at de forlod disse smukke omgivelser til fordel for Karup hedeslette, men de var jo også blevet grundig snydt, lovet guld og grønne skove med mere. Kirken havde en gæstebog, hvor jeg fandt en del hilsner fra danske kartoffeltyskere. I forbindelse med kirken var der mindesmærker fra sognes sønner, faldet i krigene fra 1870 over 1. verdenskrig til og med 2. verdenskrig – med en del Bitsch'er. Det er helt fint at have været der. Vi overnatter i Bensheim ikke langt derfra; for at udnytte tiden besøgte vi Lorsch med noget UNESCO verdensarv i form af klosterruiner, men vi er nu enige om, at de er temmelig overvurderede. Til gengæld var der byfest i Lorsch med tilhørende marked og hornmusik (umba-umba osv.). Jytte fandt og købte et strikket sjal, som kan holde hende varm, når behov herfor opstår... Vejret har været fantastisk, men ser ud til at slå om i noget rigtig snavs med regn, blæst og 16 grader – føj for en prutskid, men lad os nu se, hvor galt det går. Om lidt skal vi se sidste afsnit af Natportieren med lidt portvin til. Fedt manner!

23. maj, Worms

Med kun få km tog det ingen tid at ankomme til hotellet i Worms, men vi havde det held, at vi alligevel straks fik vort værelse, så vi efter udpakning straks kunne tage hul på byen. Desværre var vejret slået om og blevet præcis så elendigt som varslet - eller endnu værre. Bymidten, Turistinformation og Dom St. Petri ligger ca. 600 meter fra hotellet, så vi kiggede ind på turistkontoret, hvor en usædvanlig dorsk medarbejder lige akkurat orkede at udlevere et bykort og pege med de lange, nylakerede negle på, hvor vi var, nemlig på turistkontoret, hvorefter det klart skinnede igennem, at nu var audiensen slut... Dom St. Petri var (naturligvis) under renovering, dvs. plastret til med stilladser mv., men kirkes indre var da uberørt og storslået. I en Thalia-boghandel købte vi en bog om Reformationen i Worms, herunder ikke mindst om Martin Luther og de steder, han har betrådt i byen. Vi kunne mao, mere eller mindre gå i hans fodspor under hans besøg hos Rigsdagen i 1521. Desværre er både rigsdagbygningen og Johanniter-gården, hvor han boede 16. - 26. april 1521 totalt udraderede under de krige, som byen har oplevet siden, men de omtrentlige steder er da afmærkede. Da vi kom til mindetavlen ved Johanniter-gården, var en hund netop i færd med at lette ben op ad det, selv om vi kiggede forargede på den. Lidt derfra er så Lutherdenkmal; dem er der så mange af, men dette her er angiveligt verdens største og da også særdeles imposant. Det blev indviet i 1868 og ved denne lejlighed indrulleret i den brølende tyske nationalisme, bl.a. repræsenteret ved Kejser Wilhelm I. Det må naturligvis ikke glemmes her, at det var lige her, i Worms, under rigsdagen, at Luther den 16. april sluttede sit defensorat med ordene: "Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen" - en vending, som man jo selv jævnligt bruger, sådan cirka. Vi er ramt af det sorte uheld, at byens museum er lukket mandage, idet vi ellers ville have dyrket Worms og Nibelung-sagnet, som er byens andet store kultur-ben. Vi måtte i stedet nøjes med Jüdischer Friedhof "Heiliger Sand", som faktisk er meget seværdig. Jøderne har det jo med, at deres grave skal bevares til evig tid, og de ældste på stedet er da også små 1.000 år gamle, og så må man jo bære over med, at de efterladte ikke er så flinke til at sætte friske blomster ved stenene. Aftensmaden indtog vi på en lille asiatisk restaurant, der viste sig at være et kup: Sød dame, super lækker andesteg og rørende billig. Jytte vil prøve om hun kan gøre dem kunsten efter derhjemme med noget paraffinolie + and, hvilket jeg helhjertet vil støtte hende i.

24. maj - Mainz

Fra Worms til Maiz er der ikke langt, så vi kunne parkere bilen i centrum inden kl. 11, tæt på Dom og Gutenberg museet, der ligger lige ved siden af. Der er jo næppe tvivl om, at Johannes Gutenberg, o. 1400 - 1468, er byens mest berømte søn, opfinder af bogtrykkerkunsten, som mange mener er det andet årtusindes største og mest revolutionerende opfindelse: Bøger og tryksager kunne nu hurtigt og billigt fremstilles og udbredes og dermed gøres tilgængelige for en langt bredere kreds end tidligere. Vi startede med en "Vorführung"/demonstration i kælderen, hvor en dame forklarede om Gutenberg, hans tid, og hvorledes bøger hidtil var blevet skrevet i hånden. Hun fortalte også, at Gutenbergs opfindelse sikkert ville være kommet under alle omstændigheder inden alt for længe. G.'s geni bestod i, at han opfandt en blylegering, som størkner og afkøler meget hurtigt til at lave typerne samt systemet med "sætningen" af komplette bogsider. Der efterlades "huller" til efterfølgende håndmalede illustrationer. Bibelen, dens trykning, var i høj grad mål og forbillede for G. Som den håndskrevne lavede han tryk med 42 linjer og to spalter. Herefter skulle den forberedte side smøres med blæk/tryksværte og skubbes ind i pressen, som blev lukket ved håndkraft. Resultatet var forbløffende smukt og holdbart.

Museet består af flere etager, herunder en med bogbinding. Efter museet gik vi skyndsomst ind i Mainzer Dom (regnen!), som står smukt i røde sandsten, om som er overvældende både i størrelse og fremtoning med tre skibe og krypter både i øst og vest. De oprindelige glasmosaikkere er naturligvis næsten helt ødelagt under krigen og ikke rekonstrueret. Via Politikens turguide var vi blevet opmærksomme på, at byens rådhus er tegnet af Arne Jacobsen. Det ligger ned til floden og er faktisk meget vellykket i al sin vælde, bygget i norsk norsk marmor. Tæt på domkirken, lige over for Staatstheater Mainz på Gutenberg-pladsen er opstillet en statue af ham - lavet af Bertel Thorvaldsen i 1837. Sidst på eftermiddagen ankom vi til vort hotel i Fleursheim, hvor vi havde booket hele tre nætter, så der kunne blive to dage i Frankfurt. Vi fik her tildelt en veritabel suite, hvor temaet er - Hollywood med et kæmpe billede af Marilyn Monroe over dobbeltsengen. Meget inspirerende. Hotellet har restaurant, som viste sig fuldt fortjent at være endog meget velbesøgt. Her serveres rigtig god tysk mad i karakteristisk store portioner til meget rimelige priser og særdeles elskværdig betjening.

25. maj Frankfurt am Main

Hotellet var bl.a. valgt pga. gode togforbindelser til/fra Frankfurt, så vi kunne slippe for at bøvle med bilen i metropolen. Det fungerede fint; vi købte dagskort, som også omfatter al offentlig transport i byen, der heldigvis også er velforsynet med sporvogne. På hovedbanegården er der meget praktisk en afdeling af turistkontoret, hvor vi kunne købe et pas gældende i to dage til alle byens museer, så det gjorde vi. Med dette og kort over by og transportnettet gik vi herefter løs på byen. Det blev først et besøg på byens arkitekturmuseum, hvor den faste udstilling viser udviklingen fra løvhytte til skyskraber. Yderst seværdig. Tæt på hjemsøgte vi Liebieghaus Skulpturensammlung med antikke skulpturer og vaser. Næste mål var ECB, den europæiske centralbanks bygning, der er daglig arbejdplads for ca. 6.000 mennesker i et nyt 185 meter højhus fra 2015, tegnet af det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au, som som jo er er morsomt, dobbelttydigt navn. Her kommer man ikke ind uden forudgående aftale, som vi ikke havde. - I Danmark har de tegnet Musikkens Hus i Ålborg. Vi tog en sporvogn til Römer, byens gamle torv med rådhus og Retfærdighedsbrønden samt alt i bindingsværk. Hvilken kontrast til Kassel! Så orkede vi lissom ikke mere og tog toget hjem til Fleursheim og hotellet samt endnu en velsmagende middag. Vi har bestilt bord til i morgen.

26. maj Frankfurt am Main (torsdag)

I dag vendte det gode vejr tilbage med blå himmel og hvad deraf følger. Undervejs til stationen undrede det os, hvor stille der dog var, og ganske rigtigt: Det var en af de mange sydtyske helligdage, og når der er helligdag i Tyskland, ja så lukker alting altså - bortset fra restauranter og museer. Toget til Frankfurt afgik heldigvis som planlagt, og nu kendte vi jo rumlen, så snart var vi fremme ved dagens første museum: Städel, som er en af den slags kunstmuseer, som vi bedst kan lide med mange af de gamle mestre og hvor "det moderne" er billeder fra sidst i 1800-tallet, altså fra før verden og kunsten gik af lave og blev lige uforståelige. Herfra gik tog vi en sporvogn tilbage til Willy Brandt Platz på nord siden af Main for herfra at gå til Goethe Haus, hvor Goethe (1749-1832) blev født og levede indtil 1775, og hvor han bl.a. skrev "Den Unge Werthers Lidelser". Han forældre var meget rige, og huset virker forbløffende indtagende - man kunne sagtens tænke sig at flytte og leve her, bortset fra at det ville være alt for stort. Det blev (naturligvis) ødelagt under krigen, men man havde forinden bragt al inventar og samlinger i sikkerhed, hvorefter det er nøje rekonstrueret helt ned til de knirkende og slidte gulvbrædder, så det virker fuldkommen autentisk. En tilbygning rummer en meget stor kunstsamling, især malerier. Vi blev faktisk ledsaget til stedet af en meget venlig ældre dame, som vi mødte på Willy Brandt Platz, og som havde boet i byen i over 60 år. Næste punkt på dagsplanen var et besøg i en af skyskraberne, Main Tower, med udsigtplatform, men da vi kom frem, viste det sig, at den var lukket pga. ombygning, så vi fortsatte i stedet til Römer og domkirken med tilhørende museum. Hele byen tog sig naturligvis endnu bedre ud i solskinnet og det dejlige vejr kombineret med helligdagen fyldte naturligvis byrummet med glade mennesker, så vi fik det bedst tænkelige indtryk af Frankfurt på en forsommerdag. Vi ville tage toget hjem ved 16-tiden, men endte med at være ca. ½ time forsinket pga. af en politiaktion, men hjem kom vi da.

27. maj - Bonn

Afstanden fra Fleursheim til Bonn er kun ca. 150 km, og de forløb uden problemer i dejligt vej. Vi havde sat kurs mod en P-kælder lige ved den store Münster Platz og turistinformation, der efterhånden er blevet vort første mål og udgangspunkt for seværdighederne. Vejen dertil var snørklet og trafikken meget tæt (fredag), og da vi kom til P-kælderens nedkørsel var der en lang kø, så vi frygtede det værste, men det tog faktisk under ti minutter at finde en glimrende plads. Vi vidste, vi ville se Ludwig van Beethovens fødehjem, fik det råd - med den afmålte tid - desuden at besøge "Haus der Geschichte der Bunderepublik Deutschland". Begge dele var glimrende valg. Det med musik og kompinister er ikke just min spidskompetence; jeg havde svag erindring om, at Beethoven vist var blind, og spurgte en af kustoderne om det. Hun tog det pænt, og forklarede, at B. havde et glimrende syn, men at han til gengæld allerede sidste i tyverne begyndte at blive tunghør og at han i sine sidste små 10 år var totalt døv... Ud over almindelig uvidenhed er mit eneste forsvar et maleri, der som reproduktion findes/fandtes i mange hjem, nemlig det hvor B. spiller for en blind pige - af den danske maler Wenzel Tornøe. Dvs. en døv/tunghør komponist og musiker, som spiller for en blind. Altstadt i Bonn tog sig dejligt ud i det perfekte vejr, så vi orkede faktisk ikke også at besøge domkirken på Münster Platz, som ellers er en ordentlig moppedreng, men selv vi kan altså få nok af den slags. Ved 16-tiden kørte vi i en regnbyge til hotellet i Bad Godesberg i kanten af Bonn. Dejligt hotel med masser af faciliteter, bl.a. et stort og lækkert saunaområde. Dejlig dag.

28. maj - Køln (lørdag)

Det tager såmænd kun godt ½ time at komme fra Bonn til Køln centrum i bil. Kursen var sat til en P-kælder lige ved hovedmålet: Wallraf Richartz Museum, der er i europæisk topklasse, bl.a. med følgende billede af den franske 1700-tals maler Francois Boucher: Vores kunsthistoriker omtalte det som "et herreværelsesstykke" - men hun var også godt oppe i årene. Hende her blev senere (sikkert efter at billedet blev kendt) den franske kong Ludvig XV' elskerinde. - han har i øvrigt lavet flere versioner af pigen, heraf flere endnu mere "sandselige". Men ellers indeholdt den permanente samling et bredt udsnit af det bedste af det bedste af europæisk kunst fra middelalderen og til først i det tyvende århunderede, blandt sidstnævnte en Edvard Munch, Melankoli. Efter museet rundede vi domkirken. Pladsen foran var virkelig sort af mennesker, men det var hele den indre by faktisk, sikkert pga. den gunstige kombination af perfekt fejr og lørdag. Vi fortsatte til vort overnatningshotel lidt nord for Osnabrück, hvor vi fik lækre (altså meget lækre) fiskeretter. Efter mange schnitzler var det er super valg.

Summa summarum.

Et overkommeligt kørepensum på 2100 km fordelt over tolv dage i årets skønneste tid. Tre af verdens største og smukkeste romanske katedraler (Speyer, Worms og Mainz). Tre kunstmuseer i europæisk topklasse (Wilhelmshöhe i Kassel, Städel i Frankfurt, Walraff i Köln). Goethes fødehjem i Frankfurt og Beethovens i Bonn. Fuldas smukke barokke bymidte. Reichenbach i Lautertal (Odenwald), hvorfra visse kartoffeltyske aner kommer. Arkitektur på godt og ondt, fra løvhytte til Frankfurts skyskrabere og Kassels gyselige bymidte. Gutenbergs bogtrykkerkunst i Mainz. Luthers optræden på Rigsdagen i Worms i 1521.

Gud hjælpe os, Amen.