Retur
Denne tur går til delstaterne Mecklenburg-Vorpommern, Berlin, Brandenburg og Sachsen, dvs. den østlige del af det tidligere DDR (som også omfatter Sachsen-Anhalt og Thüringen). Berlin ligger faktisk inde midt i Brandenburg, hvis hovedstad er Potsdam.
Optegnelserne er overvejende lavet på selve dagen efter ankomsten til overnatningsstederne. Bemærk, at der efter hver dag er tilføjet et link til alle den pågældende dags billeder.
Mecklenburgische Seenplatte er et naturskønt område med en mange, en stor del er nu nationalparker.
Det ligger i delstaten Mecklenburg Vorpommern i det tidligere DDR. Delstaten er Tysklands tyndest befolkede med et areal på godt 23.000 km2 og 1,6 mio. indbyggere.
Idéen var/er at kunne være i Berlin inden middag, så eftermiddagen er til rådighed for sightseeing. Til formålet havde vi fundet et dejligt hotel, der i virkeligheden er et renoveret gods beliggende tæt på A19 i Mecklenburg-Vorpommern mellem Rostock og Berlin. Stedet ligger nogenlunde midt på Mecklenburgische Seenplatte, der vel bedst kan oversættes med Meklenburgske Søhøjland, en god gammel kending fra min cykeltur i juni 2016.
I stedet for at spise i hotellets restaurant kørte vi de ca. 5 km ned til Plauer See, hvor der ligger en lille fiskerestaurant, Fischerei Alt Schwerin, hvor vi spiste både fremragende, hyggeligt og billigt.
Morgenmaden var FREMRAGENDE og afrundede det i øvrigt særdeles gode indtryk af hotellet, som vi bestemt gerne besøger igen. - Det kan sagtens bruges som base for cykelture i omegnen...
Berlin med ca. 3,6 mio. indbyggere er både er en delstat og Tysklands hovedstad.
Himlen var dækket af regntunge skyer, og vi havde da heller ikke kørt ret langt, før det begyndte at regne, ikke voldsomt, men nok til at de store skov- og landbrugsområder fremtrådte uden de store farvenuancer. Imidlertid kørte vi fra regnen og kom til Berlin i tørvejr og på det bedst tænkelige tidspunkt trafikmæssigt set: Lige før middag. Vores Garmin GPS skikkede sig vel og førte os uden fejtagelser lige til DJH Berlin-International tæt på Kulturforum, Potsdamer Platz og Tiergarten, vor base de næste tre døgn, og hvor jeg også overnattede på cykelturen i juni måned.
De flinke mennesker i receptionen tjekkede os ind straks ved ankomsten til vores dobbeltværelse med toilet og bad (!), og vi havde herefter eftermiddagen til disposition i henhold til den forud lagte plan: Først et gensyn med Gemälde Galerie (mere udførligt her), der ligger få minutters gang fra DJH. Museet er i verdensklasse, og det er næsten blasfemisk kun at bruge 2-3 timer på et besøg; som sagt var det ikke første gang, men vi fik da lige hilst på: Albrecht Dürer, Lucas Cranach d. Æ., Rubens, Rembrandt, Caravaggio, Frans Hals, Vermeer, Gainsborough, Boucher, Canaletto, Botticelli osv., osv. - Vi har i øvrigt købt et 3-dages museumspas med adgang til over 30 museer og har planer om at gå helt museums-amok i morgen...
Via Potsdamer Platz og Streesemannstrasse gik vi til Schöneberger Strasse med Berlin Story Bunker, der er et levn fra 2. Verdenskrig i tre etager, 2 under og 3 over jorden. Den holdt til adskillige fuldtræffere under krigen og spillede også en rolle i koldkrigsårene. Vi løste billet til historien om Berlin og brugte således de næste par timer i sikkerhed under jorden. Desværre var fotografering HELT forbudt, så jeg slap for bøvlet med at lave et album.
Link til fotoalbum fra Gemäldegalerie her.
Et halvdårligt vejr med småregn og blæst - på en lørdag - medvirkede til at folk væltede ind på museerne. Pergamon-museet lukkede kun folk ind i hold, og køens længde afskrækkede os fra forsøget, men der var jo nok andet at vælge mellem på museumsøen ved domkirken over det nu delvist genopførte Berliner Stadtschloss. Det blev i stedet og i nævnte rækkefølge: Altes Museum, Alte Nationalgalerie og Neues Museum. -
Altes Museum besøgte vi for første gang. Det er tegnet af den klassiske stjernearkitekt Karl Friedrich Schinkel (1781-1841), Preussens svar på vores C. F. Hansen. Museet er meget passende hjemsted for antiksamlingen. - Fotografering (uden blitz) er tilladt, og vore motivvalg kan ses i fotoalbum.
Alte Nationalgalerie havde vi godt nok besøgt tidligere, men indtrykkene var åbenbart ikke varige. Det rummer faktisk en formidabel samling, måske den største af Caspar David Friedrich (1774-1840) af alle museer, den førende tyske romantiker. Karl Friedrich Schinkel var - foruden arkitekt - også en fremragende maler og fornemt repræsenteret her med adskillige værker. Fotoalbum.
Neues Museum tillod slet ikke fotografering. - Navnet sigter absolut ikke til samlingen. En hovedattraktion (!) er - hovedet af dronning Nefertiti, fornemt placeret i særskilt rum og omgivet af kustoder, klar til indgriben ved utilbørlig opførsel fra gæsternes side.
Bröhan og Berggruen museerne ligger begge ved "indgangen" til Schloss Charlottenburg, ja faktisk er der tale om tidligere kasernebygninger, utvivlsomt til vagtmandskab. Begge museer er baseret på store private samlinger, jf. navnene på de pågældende donorer.
Bröhan er langt det mindste og koncentrerer sig om jugendstil inden for møbler, vaser og husgeråd. Danske bidragydere inden for sidstnævnte var bandt andre Georg Jensen og Arne Jacobsen. Der er mange betegnelser i spil her - foruden Jugendstil: Art Deco, der deler holdninger og stiltræk med Jugendstil, men faktisk afløser den efter første verdenskrig. I tyverne slår funktionalismen med Bauhaus an og igennem: Funktionen skal være afgørende for formen, ikke noget med at gemme sig bag diverse påklistrede stilelementer! Se de forholdsvis få billeder i fotoalbum (som desværre pt. ikke vil fungere!)
Berggruen i nabobygningen er med udstillinger på tre etager ganske stort. Dominerende er en enorm samling af Picasso-værker (120 stk.!). Picasso var personlig ven med Herr Berggruen. Dertil kommer Marc Chagal, Paul Klee, Henri Matisse og Alberto Giacometti, så der er virkelig nok at tage fat på. Vi fik bl.a. slået fast, at Picasso også lavede en del skulpturer, og at mange af hans værker også er meget morsomme. F.eks. har mange af hans mange tegninger af nøgne kvinder de mest upassende detaljer med i rigt mål - selv om de jo ikke forsøger sig med fotorealisme, tværtimod. Se fotoalbum for eksempler.
Resten af dagen var helliget sightseeing af arkitektur.
Vi begyndte - meget naturligt - med lige at krydse gaden til Schloss Charlottenburg. Alt er i fineste stand (i modsætning til skudhullerne ved sidste besøg), men vi nøjedes med forgården med den store rytterstatue af Den Store Kurfyrste, Friedrich Wilhelm (Brandenburg), 1620-1688. Derefter tog vi tog til Brandenburger Tor ved enden af Unter den Linden, som vi fulgte østpå til Bebelplatz, der omkranses af mange spændende bygninger: Humboldt Universitet på den anden side af Unter den Linden, Altes Palais, lige op til "Kommoden" (Alte Bibliothek) og på modsatte side (under renovering), siden af Staatsoper samt (mod sydøst) St. Hedwigs Kathedrale (katolsk). Midt på pladsen kan man finde en glasplade; gennem den kigger man ned i et rum med tomme bogreoler: Dette er mindesmærket for nazisternes bogafbrænding på dette sted i maj 1933. I dette nabolag ligger et stort antal andre historiske bygningsværker: Mod sydvest Gendarmenmarkt med Schauspielhaus (Schinkel), stik øst Friedrichswerdersche Kirche (Schinkel), nabo hertil mod øst Bauakademie (Schinkel), Schlossbrücke (Schinkel), Altes Museum (Schinkel), Neue Wache (Schinkel). Nogenlunde midt i det hele ved Bauakademie er Schinkelplatz med en statue af himself plus et par andre. En oversigt kan studeres her.
Efter en hvilepause i pragtfuld sensommervejer foran Alte Museum fortsatte vi via Hackescher Markt til Hackesche Höfe, hvor Rosenthaler Str. begynder. Den allerførste gård er nok den smukkeste, men de fortjener alle et besøg. Derfter var der lissom ikke mere i os, og vi tog toget hjem til DJH og en kop velfortjent kaffe. Fotoalbum.
Spreewald er et vidtforgrenet sump- og skovområde omkring floden Spree.
Området ligger i den sydlige del af delstaten Brandenburg (tidl. DDR). Delstaten har et areal på 29.485,63 km² og ca. 2,5 mio. indbyggere. Den omslutter Berlin og grænser på en ganske lang strækning mod øst op til Polen. Hovedstaden er som nævnt Potsdam
Efter et dejligt morgenmåltid tog vi afsked med DJH Berlin ved Ingo, som er en ualmindelig venlig medarbejde. Foruden tysk taler han en herlig blanding af norsk og dansk - hjælpsomheden selv. I pragtfuldt vejr kørte vi ud af Berlin med retning mod sydøst.
Første etapemål var Lübbenau i Spreewald, som jeg noterede mig fra cykelturen i june: Herfra kommer de berømte Spreewald-Gurken. Vi kørte direte til turistkontoret, hvor en ualmindelig livstræt medarbejder forklarede os, at der ikke var meget at komme efter, hvis vi hverken ville på kano-sejlads eller på en guided tur. Heldigvis var vi ganske godt forud-informerede og med kort, som hun nølende udlevere, fandt vi nemt ned til "havnen" med Gurkenmeile, hvor vi fra en række boder kunne smage på syltede agurker af mange slags samt - naturligvis - købe, hvad vi måtte have lyst til. Fotoalbum med nogle få billeder.
Sachsen er ligledes tidligere DDR-område. Det har langt op i tiden været et kongerige og spillet en betydelig rolle på den europæiske scene. En i særklasse berømt konge var August den Stærke. Delstaten har et areal på 18.420,15[2] km² og knap 4,1 mio. indbyggere, altså en ganske folkerig delstat. Hovedstad er Dresden, der er baåde et kulturelt og industrielt kraftcenter - for ikke at tale om en turistmagnet.
Görlitz. Byen er Tysklands østligste by ved Neisse-floden i delstaten Sachsen (se infoboks). Den har en ualmindelig spændende historie og var så heldig ikke at blive sønderbombet i 2. verdenskrig. På lange stræk var byen i en rivende udvikling og blev meget velstående, hvilket satte sit præg på den i form af meget smukke bygninger, pladser og kulturliv. Ved fredsslutningen efter 1945 led den en tragisk skæbne, idet Tysklands østgrænse blev flyttet flere hundrede km mod vest til Oder-Neisse floderne, hvorved den del af Görlitz, som ligger øst for Neisse blev polsk. Alle tyskere øst for Oder-Neisse blev fordrevet og områderne overtaget af polakker, der blev udsat for en lignende etnisk udrensning i deres østligste grænseområder.
Efter murens fald i 1989 var byen i yderste forfald med utætte tage, revnede mure og så videre. De østligste byer i det tidligere DDR var udsat for en fortsat kraftig afvandring mod vest med alt hvad dette indebærer af yderligere forfald (udkantssyndrom), og alt tydede på, at byen ville fortsætte ned ad slisken. Men et eller andet skete; både lokale og folk fra det vestlige Tyskland fik øje på den. De købte bygninger og gik i gang med at restaurere dem; en anonym velgører donerede 1 mio. D-mark til byens genopbygning og en god spiral gik i gang, herunder tilflytning fra alle dele af landet. I 2007 kom Polen med i Schengen med åbne grænser, hvorved forbindelsen mellem bydelene på hver side af Neisse blev genskabt, denne gang dog mellem polakker og tyskere og ikke som før krigen mellem tyskere; men grænseåbningen har alligevel betydet et vældigt boost til begge bydele. Den polske del af bydelen hedder Zgorzelec. Fotoalbum.
Leipzig er med ca. 560.000. indbyggere delstaten Sachsens største by (lidt større en hovedstaden Dresden) og ca. dobbelt så stor som Århus.
På hotellet i Görlitz begyndte dagen med en spøjs oplevelse. Kort tid efter at vi var tilbage på værelset efter morgenmaden 5-10 minutter over 9, bankede det kort på døren, der blev åbnet, inden Jytte nåede de få meter hen til den, af en rengøringsdame, som dernæst bebrejdede os, at vi ikke havde hængt et rødt skilt på døren... Så meget for 4-stjernede hoteller! Men så sagde Jytte de uforglemmelige ord: "Jamen tænk, hvis vi nu havde ligget og bollet". Sandt nok, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få dette videreformidlet til hotellet...
Det primære formål med at besøge Leipzig var Museum der bildenden Künste. Som man kan orientere sig om på hjemmesiden, er dette et fremragende kunstmuseum med f.eks. den største Cranach-samling, vi hidtil har oplevet, se Fotoalbum.
Folkeslaget ved Leipzig fandt sted i oktober 1813 mellem på den ene side Napoleon d. 1. og hans allierede og et forbund af stormagter på den anden side nemlig England, Rusland, Østrig-Ungarn og Sverige (der igen holdt på den rigtige hest, hvilket afgørende ændrede på Nordens magtforhold!). Forhistorien var Napolions katastrofale felttog mod Rusland året før, hvor en stor del af hans bedste soldater faldt, og han mistede uvurderligt krigsmateriel. Herefter faldt tidligere allierede fra, afgørende bl.a. Preussen. De to nederlag blev begyndelsen til enden for Napolen.
Vi havde egentlig ikke forventet os det store af selve byen, sådan lidt i retning af Kassel (der nok er Tysklands grimmeste by), men vi blev glædeligt overrasket over en spændende bymidte med smukt restaurerede bygninger. Lige på hjørnet af Markt med det gamle rådhus finder man let den smukke Mädlerpassage med Auerbachs Keller, verdensberømt og udødeliggjort i Goethes Faust. Næsten nabo til vort overnatningshotel ligger det gigantiske mindesmærke Völkerschlactdenkmal, der blev indvidet i 1913 efter 15 års byggetid, 100 år efter selve slaget, som dengang var verdens største, og som Napoleon tabte. De samlede tab på begge sider var ca. 100,000 døde og sårede. Fotoalbum.
Fra Leipzig kørte vi ca. 400 km til udkanten af Wismar og vort overnatningshotel med ca. 3 timers kørsel tilbage til den danske grænse. Passende. Turplanlægningen havde fungeret fortræffeligt; dog sprang vi et enkelt punkt over: Besøget i Bautzen, da vi skønnede, at programmet ville blive alt for presset. Den vundne tid udnyttede vi i Leipzig med god tid til det dejlige kunstmuseum og lidt sigtseeing i bymidten. - Næste formiddag kunne vi så bruge på noget uplanlagt, nemlig Völkerschlachtdenkmal lige ved vort hotel.
En meget vellykket tur med overbevisende bekræftelser af mine indtryk fra cykelture: Det tidligere DDR rummer et væld af dejlige destinationer - og en masse søde menensker.