Dagbog

Optegnelserne er overvejende lavet på selve dagen efter ankomsten til overnatningsstederne. Bemærk, at der efter hver dag er tilføjet et link til alle den pågældende dags billeder.

1. september - Eisenach/Wartburg.

Wartburg er et af Tysklands betydeligste mindesmærker.

Stedet er fyldt med legender og forbundet med historiske tildragelser og skikkelse: Her levede den hellige Elisabeth, her kæmpede de berømteste kærlighedsdigtere om markgrevernes gunst, her oversatte Martin Luther i 1521 Det nye Testamente fra græsk til tysk. Og her forenede studenterorganisationer sig i 1817 i den første nationale tilkendegivelse, ref. også betegnelsen Vormärz, der spiller en meget stor rolle i den tyske selvforståelse, hvorfra der kan trækkes tråde fra Napoleonskrigene, martsrevolutionen i 1848, Tysklands samling og langt senere demokrati fra Weimar-republikken til Forbundsrepublikken Tyskland..

Sangerkrigen refererer til en konkurrence om fyrstens gunst i 1207 mellem seks sangere, bla. Walther von der Vogelweide, som faktisk er en historisk person. Denne begivenhed inspirerede senere Richard Wagner til værket Tannhäuser: Tannhäuser und der Sängerkrieg auf Wartburg (1843).

Efter genforeningen ligger Wartburg igen lige midt i Tyskland, og turisterne strømmer til.

Vi SKULLE være på stedet inden kl. 13:30 for at få en rundvisning på engelsk, som Jytte gerne ville, og det viste sig såre praktisk, idet de tyske grupper var på ca. 50 deltagere og vi var i alt 3, en amerikansk dame og så os... Jeg må her henvise til fotoalbum fra dagen og blot tilføje, at vi var imponerede over museet med en række fantastiske malerier ag Lucas Cranach den ældre, alle med Luther soghedm tema. Luther-værelset var naturligvis også spændende; legenden vil, at Luther her blev hjemsøgt af den onde selv, mens han sad og oversatte bibelen – og kastede blækhuset efter den gamle satan, der naturligvis ikke blev ramt, men det gjorde væggen til gengæld. I flere hundrede år vedligeholdt man omhyggeligt pletten med frisk blæk, man da der ikke var historisk belæg for hændelsen, holdt man op med det.

Vi havde desværre ikke afsat tid til at ”dyrke” J. S. Bach, som blev født i byen den 21/3 1685, og der findes selvsagt nu et Bach-hus på fødestedet.

Vort hotel lå lidt uden for byen, en tidligere ”Fliegerschule”, hvor man før 2. verdenskrig uddannede flymekanikere, men som efter krigen har ført en omtumlet tilværelse, indtil den som ruin blev købt og istandsat som et aldeles glimrende hotel, der har vores varmeste anbefaling.

Vejret kunne dårligt være bedre: 25-26 grader, sol og vindstille. En på alle måder dejlig dag. Fotoalbum.

2. September - Vierzehnheiligen og Bamberg

Vierzehnheiligen er en fantastisk valfartskirke i vild barok-stil, beliggende ved Bad Staffelstein på vejen mod Bamberg. Arkitekten var vores gamle ven fra bla. Würzburger Residenz, og i det hele taget måske Tysklands mest fremtrædende arkitekt fra den tyske barok: Balthasar von Neumann (1687-1753). - Som stort set alle andre storslåede bygninger var den naturligvis netop nu pakket ind i stilladser, men det indre af kirken er jo langt det mest spændende, og der var alt som det skulle være: Et eventyr, som ikke rigtigt kan udtrykkes i ord, men der henvises til fotoalbum, der forhåbentligt kan give en svag afglans af herlighederne; desværre har jeg slet ikke fotoudstyr, som blot tilnærmelsesvist yder kirken retfærdighed. Fotoalbum.

Vi fortsatte gennem den smukke Thüringer Wald til Bamberg, der som en af de få større tyske byer slap for de store ødelæggelser under WW2, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at 2300 af byen huse er fredede, ligesom en stor del af den er UNESCO verdensarv. Byen er velsignet med mange kanaler og kaldes – lidt overdrevet – for Lille Venedig, men smuk er den i den dejlige sommersol med 28 grader. Byens gamle rådhus og domkirken var på vores hitliste, og det var virkelig store hits. (Fotoalbum). Vi gik også den ganske lange og besværlige vej til Michaelsberg for at konstatere, at kirken var total lukke pga. sammenstyrtningsfare. - På tilbagevejen gik stien forbi nogle lækre blommetræer, som vi hærgede på de grusomste. Hård mave bliver næppe et problem i de kommende dage... Fotoalbum.

Vi er ankommet til vort ****-hotel i Nürnberg, hvor vi har booket to nætter, og nu vil vi lige smutte en tur i saunaen før aftensmaden. Ferie er en god ting!

Dag 3. Nürnberg

Morgenmaden viste sig at være vel nok det hidtil bedste af, hvad vi har oplevet i Tyskland: der var ikke bare alting, men tre ting af alting, tæt på alene at være rejsen værd. Det må man så tage i strakt arm og spise, til man segner. Heldig vis er det strabadserende at være turist på vores måde, så vi har også brug for megen brændstof.

Vi havde tre punkter på dagens program: Dürer-Haus, stedet hvor Nürnbergprocesserne fandt sted og Reichsparteigelände, og vi tog dem i nævnte rækkefølge.

Vi købte Tageskarte til off. transport og kunne tage U-Bahn tæt på hotellet og i det hele taget komme rundt til/fra vore destinationer via Hauptbahnhof som knudepunkt. De centrale dele af byen blev bombet sønder og sammen under krigen, og selv om der er gjort meget ud af at genskabe bybilledet, er det jo alligevel ikke helt lykkedes at få sjælen med. Albrecht Dürers hus blev beskadiget men ikke totalt ødelagt og fremstår vel som før krigen. Et rum er helliget nogle af hans mest berømte malerier, dog ikke de originale, som er spredt over hele verden, men kopier, kopieret efter originalerne af dygtige kunstnere, se fotoalbum. Især hans selvportrætter er exceptionelle, men også Adam og Eva, de fire apostle og hans hare er jo i den grad verdenskunst.

Dürer Haus ligger lige ved Kaiserburg Nürnberg, så vi kiggede lige forbi men uden at fordybe os i samlingerne.

I stedet gik vi tilbage til hovedbanegården og tog U-Bahn til retslokalerne, hvor Nürnbergprocesserne fandt sted fra efteråret 1945. Bygningerne rummer i dag et dokumentationscenter og jo også lokalet, hvor toppen af de overlevende naziledere blev anklaget, dømt eller frifundet. Så absolut besøget værd, se album.

Tilbage til hovedbanegården, hvorfra vi tog en sporvogn til Reichsparteigelände i udkanten af byen. Området er enormt, ca. 11 km2, med enorme bygninger eller bygningsrester. Faktisk savnede vi at være på cykel, idet det er helt uoverkommeligt at gå rundt, så vi nøjedes med at nippe til stedet i det fantastiske sensommervejr på trods af, at det strengt taget nu er efterår. Arkitekten var Albert Speer, som på mange måder er interessant, bl.a fordi han undgik en dødsdom i Nürnberg, skønt han utvivlsom havde fortjent en. Fotoalbum.

Vi nød igen et dejligt aftensmåltid på hotellet – efter en tur i saunaen, som vi også i dag havde helt for os selv. Et i særklasse dejligt hotel. Fotoalbum.

Dag 4. Augsburg.

Morgenmaden var igen fantastisk, så den blev også vores frokost, altså det som på nydansk hedder brunch. Herefter slæbte vi os tilbage på værelset for at hente vores bagage og tjekke ud. - Vi svor på, at vi vil komme igen for at trøste den søde dame, som så gerne ville have beholdt os lidt længere. Men det vil vi faktisk også.

Efter en smuk tur nåede vi sidst på formiddagen til Augsburg og første destination: Fuggerei, verdens første sociale boligbyggeri med nu næsten 500 år på bagen, bekostet af verdens daværende uden sammenligning rigeste mand, Jakob Fugger ( 1459 – 1525) med tilnavnet ”Den Rige”. Han finansierede bl. a. både kejser og pave. Fotoalbum med mange infotavler med hele historien. - De kan faktisk god læses, hvis man går i fuldskærm via øverste højre hjørne ”Open Image In New Window”, hvorefter billedet kan forstørres yderligere. Fotoalbum.

Herefter spadserede vi den korte tur til Rådhuspladsen og dermed byens fantastisk rådhus fra. Byen er umådelig stolt af sin 2.000 årige historie og romerske fortid og blærer sig bl.a. af at være tusind år ældre end München.

Rådhuset blev bygget i årene 1615-24 og går for at være en af de betydeligste verdslige renæssancebygninger nord for Alperne. På 3. sal finder man ”Den Gyldne Sal”, som er en af senrenæssancens betydeligste kulturmindesmærker i Tyskland og måske største seværdighed i Augsburg. Fotoalbum.

Næste mål var museet Schaezler Palais, som dog skuffede noget, så det blev (heldigvis) ikke til så mange fotos. Bertolt Brecht (1898 – 1956) blev født i Augsburg og fødestedet er naturligvis nu højt skattet og indrettet som museum, og vi lagde vejen forbi på ruten til domkirken, der er kæmpestor og urgammel.

På trods af dårlige varsler fortsatte det fine vejr helt til først på aftenen, men de kommende par dage bliver nok noget mindre sommerlige; vi får se. Hotellet er glimrende, omend vi ufrivilligt overværede et slagsmål mellem to indvandrere under vort vindue, men så længe de bare slås indbyrdes, er det jo til at leve med. Fotoalbum.

Dag 5. Ulm, undervejs til Stuttgart.

Ulm er da bestemt en lille afstikker værd, når man er på vej mellem Augsburg og Stuttgart. Som de fleste andre større tyske byer blev den sønderbombet under krigen, men de har stadig en gotisk domkirke med verdens højeste kirketårn på 161,53 meter. (Århus domkirke er til sammenligning nr. 1 i Danmark med 102 meter). Desuden er rådhuset udstyret med en avanceret astronomisk ur, hvis informationer jeg efterhånden til dels kan afkode (efter Rostock...). Desuden er Albert Einstein født i byen, så vi følte os straks hjemme.

Vi var i Stuttgart allerede ved 13-tiden. Kombinationen af byhoteller og deres parkeringsfaciliteter kan godt være en udfordring. I dette tilfælde skulle vi køre ind i et hul i en helt anden gade, stille bilen på en hylde og tage en elevator tre etager op til receptionen, hvor der sad en flink mand, der meddelte, at vi ikke kunne få det reserverede værelse, men i stedet en suite til samme pris. Vi accepterede, så nu har vi to sofaer, skrivebord osv. til rådighed. Også her følte vi os straks hjemme. Efter at være flyttet ind i suiten vendte vi lige Kongensgade (Königsstrasse), hvor vi hele to gange blev kontaktet af bekymrede indfødte, der havde fået den idé, at vi bestemt måtte være faret vild, og for ikke at såre dem lod vi dem forklare op ad vægge og ned ad stolper. Afgjort flinke folk. Undervejs besluttede vi os for, at vi vil have pizza til aftensmad. I aftes fik vi Pekingand og åd os halvt fordærvet, og det skulle nødigt gentage sig, da vi skal nå meget i morgen. Fotoalbum.

Dag 6, Stuttgart.

Vi havde egentlig forventet knap så godt vejr efter det annoncerede omslag i går, men nej, vejret har fremdeles været helt vidunderligt, faktisk for godt til mange timer på Staatsgalerie.

Imidlertid er der tale om et kunstmuseum i verdensklasse og så tænker man jo ikke så meget på, hvordan vejret er udenfor. Det mærkes, at Stuttgart er hovedstad i en af Tysklands rigeste delstater, og at Baden-Württemberg har haft en herskerslægt, der som så mange andre inden for den branche var vilde og gale kunstsamlere.

Vi har efterhånden været på ganske mange kunstmuseer og stående over for et værk har vi flere gange syntes, at vi har set det på et andet museum, men helt sikker kan man jo sjældent være. I dag var der dog ingen tvivl: Pludselig stod vi og måbede ved Giacometti's ”Kvinde på Kærre”, der jo står ved det gamle rådhus i Holstebro, hvor hun i øvrigt går under navnet ”Maren o' æ' woun”. Gu' ved hvor mange eksemplarer, hun så er støbt i?

Stuttgart er i den grad multikulturel med mere end 38% af indbyggerne af anden etnisk herkomst, hvilket tydeligt ses i bybilledet. Om det så er medregnet en masse udenlandske studerende, ved vi ikke. Men hovedindtrykket er en endog meget rig by med et pulserende liv. Fotoalbum.

Dag 7, Stuttgart - Trier

Vi sluttede dagen i går med at smage en af egnsretterne i Schwaben, nemlig Maultaschen, der vel egentlig betyde "Mulepose", en slags meget tysk udgave af ravioli, altså et eller andet indbagt i dej af en slags. I henhold til et stort skilt på restauranten var de "som vor bedstemor lavede dem", og ganske rigtigt smagte de da også aldeles fremragende. - Det er lidt sjovt med de der gamle egnsbetegnelser, som man faktisk går meget op i, jf. også Franken, som vi især kender fra Frankenwein. Jeg sagde f.eks. på hotellet i Stuttgart, at vi var fra Franken, hvortil konen svarede, at hun syntes nok, hun kunne høre det på dialekten...

Vi nåede til hotellet i udkanten af Trier først på eftermiddagen og måtte konstatere, at standarten er faldet fra suite til almindeligt værelse; til gengæld er der så et wellnessområde med mange faciliteter. Det varme sensommervejr er nu gået over i en decideret hedebølge med op til 28 grader - med udsigt til, at det forsætter en rum tid endnu.

Dag 8, Trier.

Ved godt 10-tiden var vi ved Porta Nigra, som allerede var indtaget af en masse turistgrupper, med hver sin gruppefører, der trådløst fortalte om stedet. Det er tankevækkende at stå ved et stort bygningsværk med over 1800 år på bagen. Gu' ved hvad de egentligt havde forestillet sig mht. deres bygningers levetid, de gæve romere? De bragte jo også vinstokken med sig til egnen, hvad vi har haft fornøjelse af her i byen (Mehring), hvor vi bor, idet masser af husene, bebos af vinbønder, der gerne sælger af høsten til f.eks. - os.

Turistkontoret ligger strategisk rigtigt lige ved Porta Nigra, og vi forsynede os med et bykort, hvormed vi fortsatte til Dom St. Petrus., der ifølge turistinformationerne er på størrelse med en mindre landsby, og det skal nok passe. Kirken afspejler alle stilater fra den romanske over gotikken til alt hvad derefter fulgte, men er ved senere renoveringer ført tilbage, så det vel nu mest er den romanske og den gotiske stil, som springer i øjnene.

Domkirken besidder et enestående relikvie, nemlig den kjortel, som Jesus måtte af med inden korsfæstelsen, hvor soldaterne jo kastede lod om hans ejendele. Det hedder nu meget diplomatisk, at der ikke kan føres sikkert bevis for ægtheden, og at man nu i højere grad ser kjortlen som et symbol på Jesus. Som en del af komplekset findes en idyllisk korsgang med en have/kirkegård i midten, jf. fotos fra stedet.

Således åndelig styrket fortsatte vi til det vel berømteste bysbarns hus: Karl Marx, hvor vi vel tilbragte et par timer. Nogle af de mange plancher var faktisk i stand til at gengive flere af hans centrale teser ganske rammende, uden at vi dog forlod stedet som overbeviste marxister.

Inden hjemturen var vi gennem Judengasse, som godt nok var svær at finde, og jøder så vi ingen af - hvorfor mon?

Arv fra romertiden som vi IKKE fik set: Die Römerbrücke over Mosel i forlængelse af Karl Marx Strasse, Amphitheater og Kejsertermerne samt helt sikkert flere andre ruiner, som må vente til en anden god gang.

Efter hjemkomsten til Mehring, hjemsøgte vi en vinbonde, der også driver campingplads. En smagsprøve overbeviste os: Seks flasker skal gøre godt efter hjemkomsten. Fotoalbum.

Sammenfatning.

Godt 900 km og små tolv timer efter at vi forlod hotellet i Mehring, var vi hjemme i Esbjerg. En fredag er nok ikke den allerbedste dag til hjemturen, og vi "betalte" vel med sammenlagt 1½ time i forskellige staus (hvis det hedder sådan i flertal) og forsinkelser pga. utallige strækninger med vejarbejde.

Men planen fungerede perfekt, alle hotellerne på nær det sidste var bedre, eller langt bedre end forventet, et enkelt (Nürnberg) nærmest en rejse værd, og vejret var i en klasse for sig selv: Bragende sommer med 25-30 grader i starten af semtember. Sidst, men ikke mindst, levede seværdighederne helt op til forventningerne, og vi befinder os særdeles godt i Tyskland, hvor vi altid ender med en god snak med de indfødte, som virker til også at finde fornøjelse ved kontakten. Tysk høflighed og kultur ligger altså på et helt andet niveau end i Danmark; - tag eksempelvis det lille (og sikkert ret fattige) Thüringen med ca. 2,2 mio. indbyggere og kig bare på listen over delstatens museer.

Kort sagt: Endnu en usædvanlig vellykket tur. (1/9 - 10/9 2016).