Billedudsnittet viser kattehovedet
(løve) på østportalen

Østportalen med kattehoveddøren

Ribe Domkirkes berømte sydportal, Kathoveddøren har i det halvrunde portalfelt en markant fremstilling af korsnedtagelsen hugget som højt relief i en tonstung granitsten. Feltet er indrammet af et rundbueslag, der bæres af fire søjler og foroven afsluttes af et højt gavlformet relief i sandsten.

I fremstillinger af kirkens historie henvises gentagne gange til et tilsvarende relief i en nordspansk by, Silos, der skulle ligge i nærheden af Santiago de Compostela. Værkets skaber skulle med andre ord have haft Silos relieffet som forlæg, hvilket igen er ensbetydende med en overraskende nær kontakt mellem Ribe og Nordspanien for ca. 900 år siden.

Dette er i sig selv interessant nok, men har (iflg. kilderne) desuden haft den afgørende betydning, at man er blevet i stand til at tyde indskriften på den nederste vandrette del af relieffet, som er så stærkt forvitret, at mange af bogstaverne mangler og dermed altså ulæselig.

Vi forsøgte naturligvis først at lokalisere "Silos" i nærheden af Santiago, men forgæves. I stedet fandt vi den lille by Santo Domingo de Silos med et stort klosteranlæg, ca. 45 km sydøst fra Burgos, der ligger ca. 500 km øst for Santiago på pilgrimsruten. Uden større tiltro til at dette var omtalte "Silos", tog vi alligevel en afstikker til stedet, fandt og fotograferede relieffet. På klostrets egen hjemmeside (på spansk) er der et billedgalleri, hvor det søgte forlæg kan findes som billede nr. 33 og 34.

Fornyet søgning i kildeangivelserne til et mere end 600 siders værk om Ribe Domkirke bekræftede imidlertid endegyldigt, at vi havde ramt plet:

Højt hævet over alt dette undertiden hæderlige, men ofte ret primitive Haandværksarbejde staar det berømte Korsnedtagelsesrelief paa Kathoveddøren i Ribe. Ingen, der ser det, kan undgaa at blive grebet af dette storladne Værk, om hvilket der er bleven sagt, at det taaler Sammenligning med de to navnkundige 12. Aarhundredes Relieffer, der gengiver samme Motiv: De bekendte Exsternstene i Westfalen og Antelamis Relief paa Domkirken i Parmas ¹. Teknisk set er det et fortrinligt Stykke Skulptur, hugget i højt og kraftigt Relief. Men ogsaa Kompositionen er udmærket, og saa godt den romanske Kunst tillod det, er det fuldt af Følelse.

Af Hensyn til Tympanets Form er Bifigurerne, der alle har smaa Huer, lave og ret undersætsige, navnlig da Jomfru Maria, der virker helt matroneagtig. I grel Modsætning til dem staar den døde Frelser, hvis svajende, magre Skikkelse er saa høj, at den i oprejst Stilling vilde rage langt op over Tympanet. I Stedet for Glorie bærer han Kongekrone, er skægget, og det lange Haar falder ned over Skuldrene; saavel Ribbenene som Vunden i Siden er viste. Selve Handlingen, der jo forøvrigt klart fremgaar af Billedet, beskrives bedst ved at citere en middelalderlig Forfatter. Han fortæller først, hvorledes de to fromme Jøder Josef af Arimathæa og Nicodemus sætter Stiger til Korset for at løsne Naglerne af Christi Hænder, og fortsætter saa, »dernæst stiger Nicodemus ned og drager Naglen ud af Foden, men Josef understøtter Herrens Legeme. O lykkelige Josef, som paa slig Vis fortjente at omfavne Christus. Men Vor Frue tager med Ærbødighed sin Søns nedhængende højre Haand og fører den til sine Læber; hun betragter den med Strømme af Taarer og fører den til sine Læber«. Citatet, der saa bogstavelig dækker vort Relief, at man skulde tro, det var skrevet som Tekst til dette, er imidlertid taget fra den et Aarhundrede senere levende italienske Theolog Fra Bonaventuras (d. 1274) »Tanker om Jesu Liv« ², et slaaende Vidnesbyrd om hvor fast det Skema laa, de middelalderlige Kunstnere fulgte i deres Fremstillinger af hellige Scener.

Paa Tympanets Runding er indmejslet Navnene paa de optrædende Personer: SCA MARIA. YOSEPH CPC. CRVCIFIXUS. NICHODEMVS. S. IhS (JOHANNES), medens der paa den vandrette Liste og nederst til højre paa Rundingen staar en Indskrift, af hvilken nu kun med Sikkerhed kan læses: REX. OBIT . . . . . . ARVS. . OLET. IMPIVS. ORAT. Paa en meget primitiv Gengivelse af Relieffet i Terpagers »Ripæ Cimbricæ« fra 1736 (S.304) udfyldes den store Lakune mellem »obit« og »arus« med Qrdene IDCORI. OBT, hvad der, som allerede bemærket af Helms (Ribe. Sp. 38 Anm.), hverken giver nogen Mening og heller ikke passer med de enkelte Streger, der endnu kan skimtes ³. Men heldigvis faar vi Hjælp til Læsningen andetsteds fra, og det fra et saa fjærnt liggende Land som Spanien. I Korsgangen ved Benedictinerklostret St. Domingo i Silos i Nordspanien (min fremhævelse) findes en Række, fra c. 1080 stammende, mærkelige Relieffer og deriblandt ogsaa en Korsnedtagelse, over hvilken læses. . . BIT HEC PLORAT CARVS DOLET IMPIVS ORAT. Begyndelsen er udslidt, men da Christus her i Modsætning til Ribe er ukronet. er det vel sandsynligst, at Subjektet i Analogi med den næste Sætnings »hec« maa være »hic«, ikke »rex«. Resten er derimod saa overensstemmende med, hvad der kan læses af Ribeindskriften, at denne med fuld Ret maa kunne suppleres herfra ⁴.

Et andet Spørgsmaal er det naturligvis, om de to Indskrifter gaar tilbage til en fælles Kilde, eller om vor direkte er laant fra den spanske, hvad der forekommer mig mest sandsynligt, da Silos ligger tæt ved Burgos, hvorover Pilgrimsvejen førte til det berømte Valfartssted St.Jago de Compostella. Indskriften maa altsaa have lydt: »Rex obit, hec plorat, carvs dolet, impivs orat«, et leoninsk Vers med Indrim, eller oversat paa dansk: »Kongen dør, hun græder, den kære sørger, den ufromme beder«, hvor »Kongen« naturligvis er Christus, »hun« Jomfru Maria, »den kære« Apostlen Johannes, der netop var Frelserens kæreste Discipel. Det eneste gaadefulde er det sidste Led i Verset »den ufromme beder«. I Lighed med den øvrige Indskrift ligger det nær at opfatte det som en forklarende Tekst til de afbildede Personers Handling, men hverken Josef eller Nicodemus kan jo kaldes »impius«, beder heller ikke, og Sætningen maatte jo ogsaa have staaet i Flertal, da de begge er ligestillede. Og ligesaalidt kan »den gode Røver« (Dismas), der ikke findes paa noget af de to Relieffer, hvor han forøvrigt heller ikke hører hjemme, karakteriseres som »impius«; i det romerske Martyriologium betegnes han endogsaa som »sanctus« ⁵. Heller.ikke kan det tænkes som en Opfordring til den verdsligsindede Beskuer om at bede. Rent bortset fra, at kun faa af dem kunde læse Indskriften, maatte man i saa Fald have ventet Konjunktivformen af Verbet, altsaa »oret« (»lad ham bede«).
 

Selvom de to Relieffer er forskelligt komponerede - i Silos trækker Nicodemus saaledes Naglen ud af Christi venstre Haand - og selvom de fire Sidefigurer paa Ribes halvrunde Tympanon ikke har nogen Lighed med de høje, slanke Skikkelser paa det rektangulære Silosrelief, er der alligevel Forhold, der kunde tyde paa, at det ikke blot er Indskriften, Ribemesteren har hentet i Spanien. Bortset fra, at den spanske Christus ikke er kronet; er der nemlig adskillig Lighed mellem ham og Kathoveddørens, saaledes Hovedet, de saa tydelig viste Ribben og den højre Haand, der vender Haandfladen udad. Endelig er Korset behandlet som en Træstamme med afhuggede Grene, hvad der ellers er næsten ukendt i Danmark ⁶. Overhovedet turde det vel være et Spørgsmaal, om Tympanets Skaber er dansk. Tydelige Spor i vor Granitkunst har han i hvert Fald ikke sat sig.

Fodnoter:

¹ Fr. Beckett, Danmarks Kunst. I, 203
² Her efter É. Male, L'art religieux du XIII siede en France. S.269-70.
³ Naar de samme Ord genfindes paa en af Løffler udført, i Nationalmuseets Arkiv værende Kalke af Theophilus Hansens Opmaaling af Portalen fra 1836, er de antagelig »laante« fra Terpager.
⁴ Silosrelieffet er gengivet i Kingsley Porter, Romanische Plastik in Spanien. 1928. I. T.40 og derefter i Roosvals »Romansk konst«. 1930. Fig. 20. - Da jeg ikke uden videre vilde bryde Staven over Terpagers Læsning, henvendte jeg mig til vor bedste Kender af Middelalderlatin, Professor Franz Blatt i Aarhus, der meddelte mig, at han var velkendt med Indskriften fra en Forespørgsel af stud. mag. Erik Fischer, i hvilken denne havde oplyst, at der fandtes en Parallel til den i Silos. Det er altsaa denne unge Kunsthistoriker, der i sin Besvarelse af Universitetets Prisopgave for 1945 har Æren for at have paavist Forbindelsen mellem de to, saa fjærnt fra hinanden liggende Indskrifter. J fr. Bedømmelsen i Universitetets Festskrift for 1946 (Novbr.). S.203.
⁵ Kraus, Geschichte d.christlichen Kunst. II. 340.
⁶ Det eneste romanske Eks., jeg kender, findes paa en Indristning paa et fra F1ædie Kirke i Skaane stammende Metalkors, der af Nordenfalk dateres til Sl. af 11. Aarh. (Meddeland. från Lunds Univ. hist. Museum. 1943-44. Fig. 19 S. 116 jfr. S. 130). Et andet skaansk, men unggotisk Eksempel er Krucifikset fra Gualöf. (Anderberg, Studier öfver skånska triumfkrucifix. 1915. T. 29). Derimod er Typen, der afledes fra en af Varianterne af Livstræet (Piper, Der Baum d. Lebens. 1863. S.86 ff.), ret almindelig i Syd- og Vestevropa, findes saaledes paa Antelanus' bekendte Relief i Parma, et Tympanon sstds. og vist ogsaa paa et Tympanon fra Vercelli (Venturi, Storia del arte Italiana. III, 287, 297 og 333. Et fransk Eksempel i Male, L'art religieux du XII siecle en France. S.297).

Kilde:
Jydske Granitportaler af M. Mackeprang, Selskabet til udgivelse af danske mindesmærker, Høst og søns forlag, København 1948. Side 159 nederst, 160 og 161). 

De to relieffer stillet over for hinanden tager sig således ud:

Desværre havde jeg ikke tænkt på at fotografere indskriften over Silos-relieffet, men ellers er der vist ikke meget at lægge til eller trække fra Mackeprangs sammenlignende beskrivelse.

Silos relieffet
(Arthur Kingsley Porter)

Relieffet over
kathoveddøren

Via Mackeprangs litteraturhenvisning lykkedes det imidlertid at få fat på Arthur Kingsley Porters to-bindsværk, "Romantische Plastik in Spanien",  Kurt Wolff Verlag, München 1928. - Ved  at følge linkene (klik på det lille ikon i nederste højre hjørne under billederne) frem til fuld størrelse af billedet bliver Mackeprangs forklaring af inskriptionen nu helt klokkeklar. Og sådan kan det gå til, at man må over Santo Domingo de Silos i Nordspanien for at rekonstruere en delvist forvitret tekst i Ribe Domkirke.  Det tog mindre end en uge at fremskaffe det 80 år gamle værk gennem biblioteket, hvorefter det var en smal sag at finde "Tafel 40" i bind 1, et helsides knivskarpt billede i sorthvidt, som jeg så har scannet ind.

Vi er efterfølgende blevet gjort opmærksomme på, at klosterkirken er særdeles kendt for dens messer, som er af meget stor skønhed. Munkene fremsiger messerne, der jo ret beset er bønner, på en måde, der skulle være på højde med de ypperste korkoncerter. 

Øvrig litteratur: Danske Kirker XIX, Ribe amt, 1. bind s. 218-22 og noterne s. 250.