Retur
Optegnelserne er overvejende lavet på selve dagen efter ankomsten til overnatningsstederne. Bemærk, at der efter hver dag er tilføjet et link til alle den pågældende dags billeder.
Turen Esbjerg - Wismar er overraskende kort: Under 350 km og ca. 3½ timer uden pauser, dvs. kun lidt længere end til Hamborg.
Mecklenburg-Vorpommern
Store Danske indleder således:
Mecklenburg-Vorpommern, tysk delstat med grænse til Slesvig-Holsten, Østersøen, Brandenburg og Polen; 23.170 km2, 1,64 mio indb. (2011). Hovedstaden er Schwerin, og fortsætter jf. link.
Fra Lübeck langs Østersøen til Polen befinder man sig i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. - Vi var med andre ord taget ad Pommern til...
Vi ankom (efter et par pauser og frokost) først på eftermiddagen som planlagt til Wismar, parkerede centralt og gik på turistkontoret for at få et kort med de største seværdigheder. Turistinfo var flyttet og har nu til huse sammen med Welt-Erbe-Haus, som i sig selv er ganske interessant - ikke mindst da byhistorisk museum, Schabbellhaus, desværre viste sig at være lukket som følge af ombygning. Vi havde ellers her håbet at studere byens historie og ikke mindst emnet Hansestad. Vi må i stedet se, hvad de har at byde på i Rostock om et par dage.
Teglstensgotik. På tysk: Backsteingotik. Wismar har/havde tre store kirker, som alle er/var fornemme eksempler på gotiske kirker opført i teglsten. Imidlertid er kun den ene, St. Nikolai, sluppet helskindet gennem 2. verdenskrig; St. Georgen blev svært beskadiget, men er restaureret og herunder udstyret med en udsigtsplatform i 35 meters højde, som vi senere nød godt af, og så er der St. Marien, eller nu Marienkirchturm. Kirken blev bombet ca. 3 uger før krigen sluttede og lå hen som ruin indtil 1960, hvor resterne (minus det gigantiske tårn) trods store folkelige protester blev sprængt og fjernet, så kun soklerne i ca. 1 meters højde nu står tilbage.
Byen er med rette stolte af dens torv, Nordeuropas største med flere interessant bygningsværker, bl.a. rådhuset, vandkunsten, som leverede vand til byen i ca. tre hundrede år og "Alte Schwede" fra 1380, dvs. længe før svenskerne førte sig frem i Tyskland i 30-årskrigen.
Svenskerne havde faktisk herredømmet i byen og det nordlige Mecklenburg- Vorpommern i ca. 150 år. Underligt nok virker det, som om byen nærmest er stolt af sin svenske fortid, måske fordi den ligger før de folkelige vækkelsers tid med den voldsomme nationalisme, som vi selv fik at føle i sidste halvdel af 1800-tallet med de slesviske krige.
Under alle omstændigheder gør byen et godt indtryk med et utal af smukke gader og mange specifikke seværdigheder. - Vi bor i øvrigt på samme hotel som jeg på min cykeltur for små to måneder siden: Særdeles udmærket til prisen, men desværre med en elendig wifi-forbindelse. Fotoalbum.
Der er kun ca. 30 km fra Wismar til Schwerin, så vi havde parkeret centralt og var fremme ved slottet, da det åbnede kl. 10.
Schwerin er den meget lille hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern og slottet huser - meget praktisk, størrelsen taget i betragtning - delstatens plenarforsamling, dvs. deres svar på Folketinget. På trods heraf er en stor del af slottet indrettet som museum (p.t.) med hovedvægt på kunsthåndværk såsom Meissener porcelæn, der er endog meget imponerende.
I de restaurerede sale (som i DDR-tiden bl.a. blev brugt som børnehave) søgte vi spor af Alexandrine, senere gift med Chr. X, men vi fandt desværre ikke rigtig noget, selv om kustoderne hævdede, at de var der. - Hendes bror, storhertug af Mecklenburg-Schwerin, Friedrich Franz IV, blev den sidste, idet han var nødsaget til at trække sig som monark (som kejeseren og andre) i 1918, hvor monarkiet blev afskaffet i Tyskland. - Han døde på Glyksborg Slot på vej til familien i Danmark. Familien fik dog senere tilbageleveret flere ejendeom og beholdt desuden Schloss Ludwigslust, også kaldet nordens Lille Versailles, så helt afdanket blav familien da heller ikke. Slottet er nu museum.
Efter at have nydt slottets fantastiske omgivelser - det ligger som en lille ø i en stor sø, men alligevel som en del af byen - gik vi de få hundrede meter til Staatliches Museum Schwerin, der rummer en afdeling med moderne kunst, heraf et par ting af Marcel Duchamp, og en afdeling med Alte Meister, som vi sætter større pris på. Bl.a. et stort billede af dronning Charlotte, malet af Thomas Gainsborough i 1781. Imidlertid afslørede en google-søgning, at billedet skulle befinde sig i England, og så fandt jeg denne artikel, som tyder på, at der er tale om en kopi. - Hun blev som 17-årig gift med Georg III af Hannover og Storbritannien. - De så hinanden første gang ved brylluppet...
Desuden hæftede vi os ved hele to fremstillinger af "Lot og hans døtre", det ene fik jeg desværre ikke noteret ophavsmanden til, men det andet billede var umiskendeligt af Peter Paul Rubens i bedste barok-stil. - Sjovt som Lot og døtrene har inspireret kunstnerne, men i begge tilfælde er fremstillingerne nu meget tækkelige og lægger mest vægt på, hvorledes den stakkels far bliver forført. Akkeja.
Således åndelig vederkvæget slentrede vi rundt i Altstadt en times tid, inden vi drog videre til vort hotel/Schloss i Crivitz, en herregård, som i den grad er udbygget til luksushotel med stor vægt på wellness med hele fem (mindst) saunaer, fitnessrum, spa, tilbud om diverse massage etc., samt svinedyre restauranter. Værelset er naturligvis også helt i top med lænestolsgruppe og sår'n noget. Det er faktisk tæskelækkert. Fotoalbum.
Det astronomiske ur i Rostock, kalenderdelen:
Skiven er 2 meter i diameter og vanskelig at gengive på fotos med mit udstyr, men det er der heldigvis råd for via WIKI, hvor jeg har fundet to meget detaljerede fotos, der hhv. viser skiven i sin helhed og ringenes "ledetekst"; her kan man gå på opdagelse i alle detaljer ved at zoome ind.
Kalenderdelen består af intet mindre end 13 skiver/ringe. Det ser meget forvirrende ud, men det hjælper at gøre sig klart, at de yderste 5 ringe henviser til årets 365 dage, mens de 8 inderste vedrører hvert af årene 1885 - 2017. Præsentation af skiverne/ringene, regnet udefra:
1. Tolv måneder (hver med antallet af dage)
2. Årets dage; "kalendermanden" i venstre side udpeger den aktuelle dag med sin stok.
3. Dagsbogstaverne for ugens 7 dage. De er forbundne med Søndagsbogstavet. Hvert år tilknyttes A til 1. jan. og så fremdeles frem til og med G, der jo er 7. bogstav i alfabetet. Årets Søndagsbogstav er pr. def. bogstaven for årets første søndag. Se pkt. 8 nedenfor.
4. Rostocker helgenkalender (dagens navn)
5. Solens opgangstidspunkt i Rostock; udpeges af viser fra skivens centrum.
6. Gyldentallet, 1-19, henviser til at månefaserne efter 19 cykler gentager sig selv; benyttes sammen med Epakten til bestemmelse af de bevægelige helligdage. En kortfattet artikel med beregning påskesøndag udgives bl.a. af Rundetårn Observatorium, se her, også med indragelse af Solcirklen, jf. pkt. 9 nedenfor.
7. Årstal for perioden 1885-2017. (Ny skive isættes 2017).
8. Søndagsbogstav.
9. Solcirklen, 1-28, efter 28 år indtræffer de samme ugedage på de samme datoer (dvs. der er kun brug for i alt 28 forskellige kalendere. Se pkt. 6 og 12.
10. "Indiction eller Romertal", (Römische Zinszahl) som romerne indførte til hjælp for skatteopkrævning. Ophævedes i 1806.
11. Antallet af uger og dage fra jul til fastens begyndelse.
12. Påskedato (datoen for påskesøndag)
13. Længde i timer af dag og nat.
God artikel om kalender(mekanik) her.
Efter et helt overdådigt morgenmåltid gjorde vi klar til afrejse og tjekkede ud fra hotellet. - Her fik vi den ubehagelige overraskelse at blive præsenteret for en restaurationsregning på godt 67 Euro for drikkevarer, som andre havde ladet skrive på vort værelsesnummer... Heldigvis havde vi betalt vores regning fra aftenen før kontant - og beholdt notaen, og det gjorde udslaget. Det ubehagelige var, at den pågældende havde signeret med en underskrift, som faktisk lignede min en hel del. En noget ubehagelig oplevelse, som imidlertid ikke kan overskygge den oplevelse, som hotellet virkelig var. Super til prisen, hvad vi erfarede til fuldkommenhed senere på dagen, da vi ankom til et endnu dyrere hotel, som bare ikke var i nærheden af den standard vi lige havde tjekket ud fra.
Dagens første mål var klosterkirken (Münster) i Bad Doberan, der er verdens nok mest velbevarede og som havde fanget vores opmærksomhed, fordi den bl.a. er gravkirke for den danske dronning Margrete Sambiria, kaldet Sprænghest, gift med Christoffer den 1. og mor til Erik Klipping. Hun døde i 1282, mens hun opholdt sig i Nordtyskland, hvorfra hun stammede og her blev hun gravlagt i den fine sarkofag, som vi så i dag ca. 734 år senere. Ak ja, tiden går.
I stedet for at køre direkte til hotellet i udkanten af Rostock lagde vi vejen forbi den lille by Schwaan, ca. 35 km sydligere for at besøge et kunstmuseum, der bygger på en kunstnerkoloni, som virkede der for ca. 100 år siden ligesom i Worpswede. Museet havde en særudstilling med mange værker af en af de berømteste malere, Rudolf Bartels (1872 - 1943). Hans billeder var stort set uden undtagelse en fryd: Vi havde gerne hængt hver eneste af dem op derhjemme. Desværre måtte vi ikke fotografere på stedet, som faktisk - som følge af særudstillingen - var særdeles velbesøgt.
Næste morgen var første mål Kulturhistorisches Museum, men ak og ve – det er lukket alle mandage. Vi gik så en lille rundtur i det fine vejr og brugte det meste af tiden i Marienkirche med det astronomiske ur fra 1472, et helt utroligt klenodie, som imidlertid kræver et nærmere studium at forstå. Det er 11 meter højt og består af tre sektioner, hvoraf det øverste er det mindste med Kristus og hans apostle. To gang i døgnet, kl. 12 og 24 foregår der en apostelrundgang, hvor apostlene defilerer forbi Kristus og modtager hans velsignelse – bortser fra, naturligvis, Judas, der møder en lukket dør og ingen velsignelse.
Næste (store) sektion er uret, og sidste er kalenderen. Begge består af mange skiver og visere, der sammenlangt fortæller alt om klokkeslet, dato, sol, måne, planeter påskehøjtider og meget mere, jf. infoboks. For indeværende år (2016) aflæses let på kalenderhjulets inderste ringe, at Gyldentallet er 3, Søndagsbogstavet/-bogstaverne er CB, Solcirklen er 9 og påskesøndag faldt den 27. marts. Fotoalbum.
Faktisk startede vi med at køre i den gale retning, nemlig ind til centrum i Rostock for at besøge Kulturhistorisk Museum, der jo nu var åbent, og som tilfældigvis havde en særudstilling med Rudolf Bartels malerier, afstemt med Schwaan, jf. ovenfor. Vi var helt enige om, at Schwaan havde langt de bedste af hans billeder. Stedet har til huse i et gammelt kloster, som også er interessant derved, at det blev grundlagt af Margrete Sprænghest, angiveligt for at sone en synd... Og så bliver man jo mildt sagt nysgerrig efter at få mere at vide. Vi gætter på, at hun har været en rigtig slem pige.
Vejret var pludseligt blevet meget anderledes med et temperaturfald på ca. ti grader kombineret med kraftige regnbyger, men da vi nåede hotellet i Lübeck var det igen solskin omend stadig ret køligt. Vi tjekkede ind og gik de få hundrede meter til Holsteiner Tor, der godt nok er et imponerende bygningsværk. Til gengæld skuffede resten af Altstadt lidt: Det virker langt mere "udbombet" end både Wismar og Rostock, og måske det dårlige vejr var åsagen, men der var så mange mennesker i byen, at vi dårligt kunne bevæge os.
Vi fik dog kigget ind til Marzipanwelt Niederegger, der naturligvis også var proppet med mennesker og kæmpelange køer ved kasserne. Der var bedre plads i Marienkirche, der blev stærkt ødelagt i 1942, men som nu er fuldt restaureret. De oprindelige to store (kirken har to tårne) klokker styrtede ned, men er bevaret i gulvet, hvor de faldt, som en manende minde om, hvad krig medfører. Sjovt nok omkom Døden Fra Lübeck ved samme lejlighed; der var tale om en billedfrise fra slutningen af 1400-tallet, og den gik altså også til grunde ved bombardementet.
Vi brugte en del tid på at finde turistkontoret, der ikke lå som angivet i "Turen går til...", og de indfødte sendte os bare rundt på må og få i stedet for at indrømme, at de ikke vidste det. En turist googlede det på sin telefon: VI var gået lige forbi det nede ved Holsteiner Tor. Nå, men vi gik i stedet til Buddenbrookhaus og videre til Willy Brandt Haus, idet han faktisk stammer fra byen, dengang han hed Herbert Frahm. Flot og meget informativ udstilling med en masse dybt opslugte gæster.
Så gad vi faktisk ikke mere men banede os vej gennem menneskehavet til hotellet og et par timers afslapning, inden vi gik på kineserrestaurant - og vi spiste os halvt fordærvede i fremragende sprød pekingand med dejlig øl til. Fotoalbum.
Vi var alt i alt meget heldige med vejret, gennemgående ca. 22 grader og sol - bortset fra Lübeck-dagen, hvor temperaturen faldt med ca. 10 grader tilsat byger med videre. Vi synes, vi havde et meget stort udbytte af turen og var begejstrede for Wismar, Schwerin og Rostock, som har vores varmeste anbefaling. Hertil kommer, at turens længde både i km og dage var særdeles overkommelige; faktisk kørte vi kun lige godt 1.000 km.
Denne beregner kræver, at javascript er tilladt og slået til.
Jeg blev her måske revet lidt for meget med og kunne ikke dy mig for at finde noget java-script, som kan beregne påskedatoen for valgfrit år: Indtast det ønskede år og klik på "Beregn"-knappen. (Jeg lånte java-motoren fra denne side, og takker mange gang. Det er forbløffende ca. 1.300 kodelinjer...).
