<-Forside
Fly Billund - Heraklion (ank. 01:30, suk). Bus godt 100 km (!) fra lufthavnen øst for Heraklion til et sted i nærheden af Rethymnon og indkvartering på hotel Georgioupolis Resort. Til køjs ved 4-tiden om morgenen.
Kort om Kreta: Kreta er med sine 8.336 km2 Grækenlands største ø. Det er godt og vel det samme areal som Sjælland plus Lolland. Men ca. 82% af Kreta er dækket af bjerg, hvoraf de fleste er ganske uvejsomme. Øen har alligevel en befolkning på ca. 633.000 sjæle.
Som en slags trædesten mellem Lilleasien, Afrika og Europa har den haft en yderst tumultarisk historie og det meste af tiden været besat og styret af fremmede magter. I årtusinder var Kreta græsk kerneland, jf. at overguden, Zeus himself, er født på Kreta. Men så kom romerne, og efter dem byzantinerne, araberne, byzantinerne igen, venetianerne, ottomanerne (= de muslimske tyrkere). Der var oprør flere gange mod ottomanerne, voldsomst i 1866-69, bl.a. "The Holocaust of Arkadi", jf. dag 4.
I 1898 blev Kreta faktisk en selvstændig, uafhængig stat indtil 1908, hvor man igen bekræftede at man ønskede at tilslutte sig Grækenland. På grund af øens strategiske betydning for stormagterne blev dette ikke en realitet før i 1913 - med en prøveperiode på 100 år, så egentlig skulle sagen prøves igen i 2013, men det forbigik man i stilhed. Den lange periode under ottomansk herredømme betød naturligvis en vis tyrkisk indvandring, men dette blev klaret ved en etnisk udrensning, der gik begge veje, så i dag har man en homogen befolkning - bortset fra at der i højsæsonen er flere turister end kretensere...
Øens beliggnhed er også skyld i, at tyskerne besatte den under 2. Verdenskrig - ved hjælp af faldskærmstropper, men befolkningen satte sig voldsomt til modværge og tyskerne led store tab af elitesoldater. Vores lokale kvindelige guide beskrev det malende ved, at unge kvinder gik til angreb på tyskerne med en baby på den ene arm og en køkkenkniv i den frie hånd! Jo-jo, de er nogle stridbare sataner, og samtidigt de sødeste og venligste mennesker, vi har mødt. Nu er de så i stedet besat af tyske turister, men det har de tilsyneladende ikke så meget imod.
Udflugt med bus fra kl. 10:15, men ikke iht. programmet, idet vi kører det i en helt anden rækkefølge. Vejret kunne næppe være bedre, vekslende skydække, svag vind og godt 20 grader af den silkebløde slags.
Fra Agia Triada klostret
Foruden tss-repræsentanten, Ismail (kurder fra Odense), der taler dansk fuldstændig som en indfødt, er der også en lokal guide, en dame, der taler et rimeligt engelsk med udpræget accent; men desværre snakker hun stort set uden ophold, hvilket er noget anstrengende i længden. Første stop var et større udgravningsområde ved Aptera. Dernæst til Agia Triada kloster og museum og til slut Chania/Hania, der er den største havneby i det nordvestlige Kreta med meget malerisk venitiansk havneområde. Album.
Vore bekymringer om lejlighed til at besøge Knossos (ikke indeholdt i tur-pakken) løste sig let og elegant ved, at vi købte os ind på en ekstra dagstur til Heraklion, Kretas hovedstad (opkaldt af kraftkarlen Herakles) ved nordkysten og med Knossos nogle ganske få km inde i landet.
Fra Knossos
Undervejs fortalte vores dankstalende guide (Ismail, tyrkisk kurder) om begravelsesskikke på Kreta; disse skikke er set med vore øjne fuldstændig groteske, og jeg vil på et senere tidspunkt lave et lille resumé. Da vi ankom til Knossos, var der på P-pladsen allerede ankommet måske henved 30 busser som et forvarsel om stor trængsel på området - og det kom da også til at passe. Stedet er Kretas største attraktion med over 1 mio. årlige besøgende. For ca. 150 år siden vidste man intet om, hvad der gemte sig under jorden, men englænderen Sir Arthur John Evans ( 1851 – 1941) var overbevist om, at de gamle myter om Kreta/Knossos havde en historisk kærne. På dette tidspunkt havde tyskeren Heinrich Schliemann - efter at være blevet latterliggjort af de professionelle arkæologer - med success udgravet bl.a. Troja på basis af Homers Iliade og dermed vist, at der ikke kun var tale om maleriske røverhistorier.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at Knossos i dag ikke bare er en udgravning, men derimod en delvis rekonstruktion baseret på Evans fortolkninger af fundene, en fremgangsmåde, som næppe ville være gangbar i dag, men som faktisk gør oplevelsen meget mere levende, idet man brudstykkevis får et indtryk af, hvordan paladset har set ud, inden det forsvandt under jorden i glemsel. En central del af historien - eller myten - om Knosses er Labyrinten med uhyret Minotauros, halvt tyr og halvt menneske, avlet af kong Minos' dronning Parsifae og en pragtfuld hvid tyr, sendt til Kreta af havguden Poseidon. Hvordan dette gik til har jeg lavet en sammenfatning af her. Album.
Efter Knossos kørte vi tilbage mod Heraklion efter at have gjort ophold hos en tæppehandler, hvor vi blev udsat for det sædvanlig massive købspres, som vi tappert modstod. I centrum af Heraklion beøgte vi det arkæologiske museum, der bl.a. rummer en stor del af fundene fra Knossos. Det var meget interessant og velordnet, men der var ikke tid til fordybning; 1½ time er dog ganske passende, idet man ret hurtigt får "museumsben". På hjemvejen underholdt Ismail med sit andet bryllup med en tyrkisk pige, en fortælling på en lille time, et meget underholdende og meget interessant kig ind i en fremmed kultur. Bl.a sagde han, at forskellen mellem kurdere og tyrkere mindst er som mellem danskere og russere... En særdeles fin dag Album.
Vi tjekkede ud efter tre nætter på vort udmærkede hotel for at besøge de oplistede destinationer. De to første var korte ophold og kunne såmænd godt have været udeladt. Specielt Kourna-søen var blot et stort vandhul, hvis bredder var plastret til med vandcykler, souvenirbutikker og barer, men de er altså så stolte af denne, deres eneste ferskvandssø.
Fra Arkadi-klostret.
Elefherna-museet ligger i bjergområdet Ida, hvor Zeus ifølge myterne tilbragte sin barndom. Museet var håbløst over-gæstet, så det var meget vanskeligt at høre den i øvrigt fremragende guides forklaringer. Men det handlede meget om begravelsesskikke, herunder de gravgaver, som blev givet med i gravene, og vi fik lige en lyn-repetition af starten på Homer's Iliade. Nyt for mig var en forklaring på, hvorfor Afrodite som eneste kvinde godt må være nøgen, mens andre (antikke) græske kvinder ikke må. Mænd, heroerne og sportsmændene er også altid nøgne - og nøgleordet er magt, der sidestillede hende med mænd, eller rettere overstrålede dem. Hertil kom hendes tilknytning til vand og moder jord: Naturlighed.
Arkadi-klostret har en spændende historie i forbindelse med kretensernes frihedskamp mod tyrkerne, hvor klostret nægtede at betale skat og derfor i 1866 blev angrebet af en stor styrke. Forsvarerne blev hugget ned, indtil der kun var få tilbage samt en del kvinder og børn gemt i krudmagasinerne. Da tyrkerne nåede frem til døren satte en af forsvarerne ild til krudtet. Ca. 1500 tyrkere og 8-900 kretensere blev dræbt ved aktionen.
Således opmuntrede kørte vi til den ret store by, Rethymnon, hvor vi fik et par timer til på egen hånd at udforske den hyggelige indre by.
Ved 16-tiden kørte vi mod vort andet og sidste hotel på turen. Det viste sig at ligge ca. 50 km øst for Heraklion og ikke som håbet tæt på denne by. Det er for så vidt et flot hotel, men det er så belagt, at det var mere end svært at finde bord til aftensmaden. Album.
Der fortælles om Festos-paladserne
Kreta er for godt 80 procents vedkommende dækket af (ret høje) bjerge, men fra Heraklion går en dalslugt nord-syd næsten i niveau med havets overflade. Her er den overvejende del af øens landbrug, vin avl og olivenavl. Det er også er naturligt sted at anlægge veje, så det har de gjort for tusinder af år siden. Ca. 25 km før Matala fører hovedvejen (næsten) forbi ruinerne af det ældgamle (ældste dele mindst 5.500 år!) Festos-palads, der er delvist udgravet - men ikke forsøgt rekonstrueret som Knossos. Paladset/paladserne er gået til grunde ved brande og jordskælv; ofte blev en af følgerne af et jordskælv netop brand, idet bygningerne blev oplyst af olielamper. Festos ligger på et højt plateau i dalen og har derved let kunnet dominere lavlandet. Der er teorier om, at komplekset blev forsynet med vand fra Ida-bjergene via kilometerlange rørledninger af ler. Som i Troja er ruinerne lagdelte med de ældste dele nederst, naturligvis. Det yngste (!) lag, kaldet det 2. palads stammer fra ca. 1.600 år f. Kr. Foruden beboelse er der områder med værksteder til fremstilling af keramik og bronze-redskaber og -våben. Vejret kunne ikke have været bedre, og det mindsker bestemt ikke interessen "on location".
Turen mod syd sluttede i Matala, en mindre ferieby, der blev berømt i 60'erne, fordi den blev opholdssted for amerikanske hippier, der boede i nogle huler i en klippeformation ved byen (foto). Guiden forklarede, at pengene slap op efter et par år, og så begyndte kyllinger, æg og madvarer at forsvinde i byen - hvorefter politiet smed dem ud. Hun fortalte også, at byen kun er befolket i højsæsonen. Om vinteren bor der kun en halv snes, der holder stedet under opsyn. I det hele taget er turisttrykket på øen helt åbenbart enormt og kvælende, men pengene herfra kan man åbenbart ikke undvære. Vi indtog en glimrende frokost i en restaurant med udsigt direkte til hippie-hulerne og den dejlige strand. (Græsk salat og øl).
På hjemvejen besøgte vi i udkanten af Heraklion den obligatoriske smykkeforretning med massivt købspres, som vi kun modstod med vore sidste kræfter. Hjemme sidst på eftermiddagen til lidt afslapning (ferie...). Album.
Malia paladsruinen var "vores" tredie minoiske ruin efter Knossos og Festos. De er alle fra samme perioder, men har hver deres små forskelle, som sætter arkæologerne i stand til at få et mere detaljeret billede af tiden og dens mennesker. - Særligt interesserede kan via linket få masser af detaljer om stedet.
Krasi-landsbyen er hjemsted for et ca. 2.000 år gammelt platantræ med en omkreds (1,30 m over jorden) på ikke mindre end 14,6 meter. Stedet bød også på en hyggelig lille butik, hvor der bl.a. kunne købes sirup fra Johannesbrød-frø. Et frø vejer altid nøjagtigt 0,2 gram = 1 karat, hvorfor frøene blev brugt til afvejning af guld... Desuden er der en lille kirkegård, hvor vi fik et indtryk af kretensernes gravskikke.
Idyllisk plet i klostret
Kera-klostret er et lille nonnekloster med en meget smuk lille kirke med typiske vægmalerier, der følger et bestemt skema fælles for græsk ortodokse kirker. Desuden de sædvanlige ikoner af Jomfru Maria (meget stor betydning) og Kristus. Stedet var en lille fredfyldt oase - bortset fra turisterne.
Dagen sluttede i en stor butik med lædervarer, dvs. jakker og frakker til damer og herrer. Jytte fik sig her en meget flot jakke (hun nævnte naturligvis lige i forbifarten, at sidste gang det skete, er 18 år siden, suk). Handelen blev først afsluttet efter de sædvanlige benhårde ritualer med hændervridning, øjenrulning og retning mod udgangen, mens ekspedienterne løb frem og tilbage mellem os og cheferne. - Det er dog lidt bekymrende, at ekspedienten efter sit nærdødsfald alligevel så lettet ud, da købet endelig faldt på plads... Album.
Hawaii-blomst fra busk tæt på vort hotel.
Beslutningen om Kreta-turen med TSS blev truffet på baggrund af vores store tilfredshed med sidste efterårs tur til Cypern med samme selskab. Konceptet var det samme med daglige udflugter og indkvartering på to gode hoteller. Eneste betænkelighed gik på, at vi ikke forlods kunne få oplyst hvilke og hvor; vi var derfor afskåret fra at vide noget om beliggenhed og klasse mv.
Heldigvis var vi igen heldige, eller også har TSS garderet sig mod skuffelser ud fra deres kendskab til dem. Programmet levede også op til vore forhåbninger og vi var meget heldige med vore rejsefæller, der alle var søde og venlige mennesker samt punktlige. Vi hyggede os meget med Birgit og Kaj, der var pensioneret præst og – jagerpilot. Han turneret derfor med et foredrag, der har titlen ”Fra katapultsæde til prædikestol”, og vi morede os over et hav af sjove præstehistorier.
Sidst, men ikke mindst, blev vi glædeligt overrasket over kretenserne store gæstfrihed, venlighed og imødekommenhed. I betragtning af det næsten lammende turisttryk er dette bestemt ingen selvfølge.